(Areʹtas) [dydig; fortræffelig].

Den sidste af flere arabiske konger af dette navn. Herskede over Damaskus da byens statholder deltog i en jødisk sammensværgelse som havde til formål at rydde Paulus af vejen. Apostelen Paulus undslap i en kurv som blev firet ned fra et vindue i bymuren. — Apg 9:23-25; 2Kor 11:32, 33.

Aretas havde bortgiftet sin datter til Herodes Antipas (se HERODES, 2), som imidlertid lod sig skille fra hende for at kunne gifte sig med Herodias — den umoralske affære som Johannes Døber fordømte. (Mt 14:3, 4) Da sagen forværredes af nogle grænsestridigheder, rettede Aretas et militært angreb mod Antipas og besejrede ham fuldstændigt. Kejser Tiberius gav derefter Syriens statholder, Vitellius, ordre til at tage Aretas, død eller levende. Vitellius, der ikke selv var nogen ven af Antipas, mobiliserede sine styrker, men Tiberius døde i år 37, og felttoget mod Aretas blev opgivet. Tiberius’ efterfølger, Caligula, ændrede sin forgængers politik, idet han indsatte Herodes Agrippa I i Antipas’ sted og tillod Aretas at herske over Damaskus. Man har fundet en mønt fra Damaskus med Aretas’ indskrift.