Et smykke der blev båret på håndleddet eller underarmen. Var undertiden formet som en lukket ring, men kunne også være åben eller forsynet med et spænde. I oldtiden blev armbånd båret af både mænd og kvinder, i mange tilfælde kun på den ene arm, men somme tider på begge. Datidens armbånd eller armringe var fremstillet af bronze, glas, jern, sølv eller guld og var ofte rigt udsmykkede, undertiden tæt besat med ædelsten.

Hebræerne bar armbånd, og de var fra de tidligste tider almindeligt udbredt i Palæstina, hvor arkæologer har fundet flere af dem, fremstillet af forskellige materialer, hovedsagelig bronze. Abrahams tjener gav Rebekka en guldnæsering og desuden to armbånd (hebr.: tsemīdhīmʹ) der vejede ti guldsekel (114 g). (1Mo 24:22, 30, 47) Blandt krigsbyttet fra midjanitterne var der armbånd; de hørte til den værdifulde del af byttet der blev bragt som en offergave til Gud. — 4Mo 31:50.

Gennem Ezekiel sagde Jehova at han havde pyntet Jerusalem med armbånd og andre smykker. Men da byen havde brugt disse smukke ting i forbindelse med afgudsdyrkelse og havde bedrevet utugt, forudsagde Jehova at han ville straffe den og sørge for at tingene blev taget fra den. (Ez 16:11, 17, 38, 39) Der var armbånd (hebr.: sjērōthʹ) blandt de ting Jehova sagde han ville tage fra de hovmodige „Zions døtre“. — Es 3:16, 19.

Konger bar et armbånd eller en armring (hebr.: ’æts‛adhahʹ) på overarmen som et tegn på deres kongelige myndighed eller magt. Det armbånd kong Saul af Israel bar, har muligvis haft denne betydning. — 2Sa 1:10; se SMYKKER, UDSMYKNING.