(Artaxerʹxes).

Et navn eller en titel som blev båret af to persiske konger i Bibelen.

1. Den persiske hersker der standsede genopførelsen af Jehovas tempel i Jerusalem. (Ezr 4:7-24) Mellem Kyros den Store, der lod jøderne vende tilbage til Jerusalem (537 f.v.t.), og Darius den Store, der i 520 f.v.t. ophævede forbudet mod tempelbyggeriet, var der muligvis tre konger:  Kambyses II, hans broder Bardija (eller måske en mager ved navn Gaumata, der siges at have foregivet at være Bardija og herskede i syv måneder), og Nidintu-Bel (der blev besejret og dræbt af Darius efter at have regeret i blot to måneder). Kambyses er øjensynlig den „Ahasverus“ som modstanderne af templets genopførelse stilede deres første anklageskrift til, som nævnt i Ezra 4:6. Den „Artaxerxes“ der omtales fra og med Ezra 4:7, må derfor være Bardija eller Gaumata, hvis herredømme kun varede syv måneder (522 f.v.t.).

Indbyggerne i Samarias byer skrev et brev mod jøderne til denne persiske konge. (Ezr 4:7) Det var mens jøderne havde travlt med at bygge templet. (Ezr 4:1-3) For at nå deres mål greb jødernes modstandere til løgn og påstod at jøderne var ved at genopbygge byen Jerusalem, også dens mure. (Ezr 4:11-16) Disse falske anklager førte til at „arbejdet på Guds hus“ standsede. — Ezr 4:24.

2. Den Artaxerxes der omtales i Ezra 7:1-28 og i Nehemias 2:1-18 og 13:6, er Artaxerxes den Langhåndede, Xerxes I’s søn. De fleste opslagsværker sætter begyndelsen af hans regering til 465 f.v.t., men der er gode grunde til at sætte den til 475 f.v.t. — Se PERSIEN, PERSERE (Xerxes’ og Artaxerxes’ regeringstid).

Artaxerxes den Langhåndede gav præsten Ezra og ligeledes Nehemias lov til at rejse til Jerusalem. (Ezr 7:1-7; Ne 2:1, 7, 8) Fortidens historieskrivere tillægger ham en i almindelighed venlig og gavmild personlighed. Dette samstemmer med at han i sit syvende regeringsår (468 f.v.t.) gav Ezra „alt hvad han anmodede om“, ved gennem en skrivelse at sørge for at han fik sølv, guld og kar til brug i templet, foruden forsyninger af hvede, vin, olie og salt. (Ezr 7:6, 12-23; 8:25-27) Dette gavmilde bidrag kan forklare hvorfor Artaxerxes er anført i Ezra 6:14 sammen med Kyros og Darius som en af dem på hvis befaling templet blev ’bygget og gjort færdigt’, selv om det egentlige byggearbejde var fuldført i 515 f.v.t., 47 år tidligere. Kongens skrivelse bemyndigede endog Ezra til at indsætte voldgiftsmænd og dommere til at undervise i Guds (og kongens) lov og til, om nødvendigt, at anvende dødsstraf over for dem der overtrådte lovene. — Ezr 7:25, 26.

I sit 20. regeringsår (455 f.v.t.) gav Artaxerxes den Langhåndede Nehemias lov til at rejse til Jerusalem for at genopbygge byens mure og porte. (Ne 2:1-8) Eftersom denne forordning i Daniel 9:25 sættes i forbindelse med tiden for Messias’ lovede komme, er tidspunktet for Artaxerxes’ 20. år meget afgørende.

Ifølge Nehemias 13:6 vendte Nehemias tilbage til kongens hof for en tid i „Artaxerxes’, Babylons konges, toogtredivte år“, det vil sige i 443 f.v.t.