(Arʹtemis).

Grækerne havde en jomfruelig jagtgudinde kaldet Artemis, der svarede til romernes Diana. Denne Artemis fremstilles bevæbnet med bue og pil, på jagt efter vildt, især hjorte. Den Artemis der blev dyrket i Efesus og andre byer i hele Lilleasien, blev af grækerne identificeret med deres egen Artemis, men havde kun lidt tilfælles med ovennævnte græske guddom fra den klassiske mytologi. (Apg 19:27) Den efesiske Artemis var en frugtbarhedsgudinde  der blev fremstillet med noget der blandt andet er blevet identificeret som bryster eller æg, eller som testikler fra ofrede tyre. Den mumielignende nederste halvdel af hendes krop var smykket med forskellige symboler og dyr.

Efesernes Artemis er blevet forbundet med fremtrædende gudinder hos andre folkeslag, og man antager at de har en fælles oprindelse. I værket A Dictionary of the Bible (bd. 1, s. 605) hedder det: „Artemis har så stor lighed med den frygiske Kybele og med andre asiatiske opfattelser af den guddommelige magt i kvindeskikkelse, såsom den kappadokiske Ma, den fønikiske Astarte eller Asjtoret og den syriske Atargatis og Mylitta, at man må antage at de alle blot er variationer af ét oprindeligt religiøst begreb, som i de forskellige lande har antaget forskellige former efter de lokale forhold og den nationale karakter.“ — Redigeret af J. Hastings, 1904.

Artemistemplet i Efesus blev i oldtiden betragtet som et af verdens syv underværker. Det var et imponerende bygningsværk af cedertræ, cypres, hvidt marmor og guld.

Til de store fester der blev holdt i måneden artemision (marts–april), kom der flere hundrede tusind besøgende til Efesus fra hele Lilleasien. Som et led i festlighederne blev Artemisbilledet under stor jubel ført i procession gennem byen.

Demetrius og andre sølvsmede i Efesus skaffede sig en god fortjeneste ved at lave Artemistempler af sølv. Da et anseligt antal mennesker på grund af Paulus’ forkyndelse i Efesus ophørte med den urene tilbedelse af denne gudinde, ophidsede Demetrius derfor de øvrige kunsthåndværkere imod apostelen idet han gjorde dem opmærksomme på at Paulus’ forkyndelse ikke alene var en trussel mod deres økonomiske sikkerhed, men også bragte tilbedelsen af den store gudinde Artemis i fare. Det bevirkede at en rasende folkemængde samledes; men det lykkedes byskriveren at berolige den, så den spredtes. — Apg 19:23-41; se EFESUS.

[Illustration på side 160]

Efesernes Artemis, en frugtbarhedsgudinde. Hendes hoved er omgivet af griffer, og under kransen om hendes hals ses dyrekredsens tegn