(Asʹdod).

En af filistrenes fem hovedbyer under deres „forbundsfyrster“; øjensynlig Filisterlandets religiøse centrum eftersom den falske gud Dagon blev tilbedt her. De fire andre byer var Gat, Gaza, Askalon og Ekron. (Jos 13:3) Asdod identificeres med Esdud (Tel Ashdod), der ligger ca. 6 km sydsydøst for og længere inde i landet end det nutidige Asdod ved kysten.

Byen omtales første gang i Josua 11:22, hvor den nævnes sammen med Gaza og Gat som et af de steder hvor en rest af de kæmpestore anakitter blev boende. Eftersom den var anlagt på et højdedrag og lå på den hærvej der førte fra Ægypten langs kysten op gennem Palæstina, havde den en strategisk gunstig beliggenhed. Da israelitterne erobrede landet, blev den, sammen med sine tilhørende landsbyer, tildelt Juda (Jos 15:46, 47); men indbyggerne hørte åbenbart med til de beboere på lavsletten som israelitterne ikke kunne fordrive fordi „de havde stridsvogne med jernleer“. — Dom 1:19.

Filisterbyerne synes at have været på højden af deres magt på kong Sauls tid. Før Saul blev konge, vandt filistrene en stor sejr over israelitterne ved Eben-Ezer og erobrede pagtens ark, som de førte til Asdod og stillede i Dagons tempel ved siden af deres gud. Efter at Dagonstøtten to gange mirakuløst var blevet ydmyget, blev asdoditterne plaget af hæmorroider i den grad at det slog dem med forfærdelse. Efter at filistrenes forbundsfyrster havde holdt råd om sagen, flyttede de arken til byen Gat, med det resultat at plagen fortsatte dér. Efter syv måneder sendte de arken tilbage til Israel, ledsaget af gaver af guld. — 1Sa 5:1–6:18; se FILISTERLANDET, FILISTRE.

Selv om kong David tilføjede filistrene flere nederlag, ser det ud til at deres hovedbyer forblev uafhængige indtil kong Uzzijas tid (829-778 f.v.t.).  Uzzija byggede „krigsmaskiner“ (2Kr 26:15), og ifølge 2 Krønikebog 26:6 drog han ud og „kæmpede mod filistrene og brød gennem Gats mur og Jabnes mur og Asdods mur, hvorpå han byggede byer i egnen ved Asdod og blandt filistrene“.

Asdod-området forblev åbenbart ikke under judæisk herredømme, for senere inskriptioner oplyser at assyrerkongen Sargon II afsatte den lokale kong Azuri og indsatte Ahimiti i hans sted. På grund af et oprør drog Sargon mod filistrene og erobrede Gat, „Asdudu“ (Asdod) og „Asdudimmu“ (Asdod ved havet, åbenbart et særskilt sted ude ved kysten). Dette er muligvis det felttog der omtales i Esajas 20:1, og en delvis opfyldelse af Amos 1:8. Herodot (II, 157) fortæller at Asdod (Azotus) i det følgende århundrede, under Assurbanipals herredømme, blev belejret i 29 år af farao Psammetik I (Psammetichos).

På et stenprisme nævner assyrerkongen Sankerib at „Mitinti af Asdod“ bragte ham overdådige gaver og kyssede hans fødder, og han tilføjer om kong Ezekias af Juda (745-717 f.v.t.): „De af hans byer, som jeg havde udplyndret, udskilte jeg fra hans land, og jeg gav dem til kong Mitinti af Asdod.“ (Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 131) På Jeremias’ tid (efter 647 f.v.t.) synes Asdod at have været svækket, idet profeten taler om „Asdods rest“. (Jer 25:20) Nebukadnezar, hvis herredømme begyndte i 624 f.v.t., omtaler kongen af Asdod som en af fangerne ved det babyloniske hof. — Jf. Zef 2:4.

I tiden efter landflygtigheden var Asdod stadig et arnested for modstand mod israelitterne (Ne 4:7), og Nehemias revsede alvorligt de jøder der havde giftet sig med asdoditiske kvinder, så „deres sønner talte . . . asdoditisk, og ingen kendte til at tale jødisk“. (Ne 13:23, 24) I makkabæertiden blev det afgudsdyrkende Asdod (Azotus) angrebet af Judas Makkabæer omkring 163 f.v.t. og senere af Judas’ broder Jonatan omkring 148 f.v.t. Under det andet angreb blev Dagontemplet brændt ned. — 1 Makkabæerbog 5:68; 10:84.

Det er værd at bemærke at Zakarias’ profeti pegede frem til en tid hvor Asdod ville blive erobret af fremmede. Filisterlandets naturligt hjemmehørende befolkning og herskere ville åbenbart ikke mere eksistere, for profetiens ord lød: „En uægte søn skal bo i Asdod.“ — Zak 9:6.

Byen blev genopbygget af romerne omkring år 55 f.v.t. og blev almindeligt kendt under navnet Azotus. Evangelieforkynderen Filip kom under sin forkyndelse igennem Asdod, som nævnt i Apostelgerninger 8:40.