(Asenapʹpar).

Dette navn forekommer i en del af Ezras Bog (4:10) som er skrevet på aramaisk, og er øjensynlig en forkortet gengivelse af navnet på assyrerkongen Assurbanipal. Ligesom på persisk, der ikke har noget l, er det afsluttende l erstattet med r. Asenappar lod indbyggerne i Susan (Elams hovedstad) bosætte sig i Samaria. (Jf. 2Kg 17:24-28.) Assurbanipal er ifølge historien den eneste assyrerkonge der kan have foretaget en sådan deportation af Elams indbyggere.

Assurbanipal var søn af Asarhaddon (Ezr 4:2) og sønnesøn af Sankerib. Han levede samtidig med kong Manasse af Juda (716-662 f.v.t.), hvis navn forekommer på et prisme hvor Assurbanipal opregner omkring 20 tributpligtige konger. (Jf. 2Kr 33:10-13.) Ved sin faders død overtog Assurbanipal Assyriens trone, idet han øjensynlig tre-fire år i forvejen var blevet udpeget til kronprins, og hans broder Shamash-shum-ukin blev konge i Babylon. Under Assurbanipal nåede Assyrien sin magts tinde.

Assurbanipal kvalte en opstand i Ægypten hvorunder han erobrede og ødelagde Theben (No-Amon; jf. Na 3:8-10). Senere blev han involveret i en langvarig strid med sin broder, kongen af Babylon, og efter at have undertrykt Babylon ødelagde han Susan, Elams hovedstad. Denne erobring er det historiske grundlag for at identificere ham med den Asenappar der omtales i Ezra 4:9, 10.

Assurbanipal er dog bedst kendt for sine litterære interesser — et usædvanligt træk hos de frygtindgydende assyriske herskere. I 1845 stødte man ved udgravninger på et stort bibliotek som Assurbanipal havde oprettet i Nineve, og som viste sig at indeholde omkring 22.000 lertavler beskrevet med kileskrift. Foruden besværgelser, bønner og hymner indeholder de mange tusind kileskrifttekster historiske, geografiske og astronomiske afhandlinger, matematiske tabeller,  medicinske og grammatiske redegørelser, såvel som forretningsdokumenter angående salg, lån og oprettelse af kontrakter. De regnes for at være en værdifuld kilde til oplysninger om Assyrien.