I De Kristne Græske Skrifter bruges navnet Asien ikke om verdensdelen Asien, men om den romerske provins der lå i den vestlige del af Lilleasien.

Den romerske provins Asien. Den romerske provins Asien omfattede landskaberne Mysien, Lydien, Karien og i visse perioder en del af Frygien, foruden de nærliggende øer. Provinsen blev dermed afgrænset af Det Ægæiske Hav og provinserne Bitynien, Galatien (der omfattede en del af Frygien) og Lykien. Det er dog vanskeligt at bestemme grænserne nøjagtigt eftersom de nu og da blev ændret.

I begyndelsen var Pergamum i Mysien provinsens hovedstad, men under Augustus’ regering blev forvaltningen flyttet til Efesus, der lå længere mod syd. I år 27 f.v.t. blev provinsen lagt ind under senatet og derefter styret af en prokonsul. (Apg 19:38) Den blev også inddelt i 9 retskredse og 44 kommuner.

I sin opregning af de områder hvorfra der var kommet jøder til Jerusalem for at fejre pinsen i  år 33, nævner Lukas Asien sammen med provinserne Kappadokien, Pontus og Pamfylien. (Apg 2:9, 10; jf. 1Pe 1:1.) Han skelner her mellem Asien og Frygien, ligesom han igen gør i Apostelgerninger 16:6. Det samme gjorde Plinius den Ældre, en romersk forfatter som levede i det 1. århundrede e.v.t. (Natural History, V, XXVIII, 102) I Apostelgerninger 16:6, 7 siges der at den hellige ånd forbød Paulus „at tale ordet i provinsen Asien“ da han under sin anden missionsrejse (ca. år 49-52) var på vej mod vest. Han rejste derfor nordpå gennem Frygien og Galatien, i retning af provinsen Bitynien, men blev igen ledet mod vest gennem Mysien til havnebyen Troas, det naturlige sted at indskibe sig til Makedonien. Her fik han det syn hvori han fik opfordringen: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ (Apg 16:9) Han kom således igennem den nordlige del af provinsen Asien, men uden at gøre ophold. Først da han havde fuldført sit arbejde i Makedonien og Achaia og var på tilbagevejen, tilbragte han en kort tid i Efesus, hvor han forkyndte i synagogen og derefter tog af sted med løfte om at komme igen. — Apg 18:19-21.

På sin tredje rejse (ca. år 52-56) tilbragte Paulus over to år i Efesus, med det resultat at „alle indbyggerne i provinsen Asien hørte Herrens ord, både jøder og grækere“. (Apg 19:1-10, 22) Det var åbenbart under dette ophold at Paulus (omkring år 55) skrev sit første brev til korintherne, til hvem han sendte hilsener fra „menighederne i provinsen Asien“ — et vidnesbyrd om at arbejdet havde god fremgang dér. (1Kor 16:19) I sit andet brev til korintherne, som han senere skrev fra Makedonien, henviste han til de vanskeligheder og den alvorlige fare han blev udsat for i provinsen Asien. (Apg 19:23-41; 2Kor 1:8) På sin tilbagerejse ønskede han ikke at tilbringe mere tid i Asien, men sejlede forbi Efesus, lagde til ved øen Samos og gjorde ophold i Milet i Karien, en del af provinsen Asien, hvor han indbød de ældste fra menigheden i Efesus til at komme og mødes med ham. — Apg 20:15-18.

Da Paulus første gang rejste til Rom for at få sin sag behandlet dér (ca. år 60/61) — en sag der var opstået i Jerusalem på grund af pøbeloptøjer som var blevet anstiftet af ’jøder fra Asien’ (Apg 21:27, 28; 24:18, 19; jf. 6:9) — kom han først med en båd der skulle sejle til „steder langs provinsen Asiens kyst“, men blev i Myra i naboprovinsen Lykien overført til en anden båd, der skulle til Italien. — Apg 27:2-6.

Paulus’ ord i 2 Timoteus 1:15, som øjensynlig er skrevet fra Rom omkring år 65, kan tyde på at den voldsomme kristenforfølgelse som de romerske myndigheder da havde indledt, havde fået mange af de kristne i Asien til at afbryde forbindelsen med den fængslede apostel Paulus og vende ham ryggen i en kritisk tid. Udtrykket „alle de som er i provinsen Asien“ skal dog ikke opfattes helt bogstaveligt, for umiddelbart efter udtaler Paulus sig rosende om Onesiforus, der åbenbart boede i Efesus. — 2Ti 1:16-18; 4:19.

At den kristne tro ikke blev udryddet i provinsen, fremgår også af Åbenbaringens Bog og de syv budskaber som Johannes sendte til syv menigheder i fremtrædende byer i Asien: Efesus, Smyrna, Pergamum, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea. De fleste af disse menigheder blev  rost fordi de havde udholdt trængsel. (Åb 1:4, 11; 2:2, 3, 9, 10, 13, 19; 3:10) Johannes befandt sig da (omkring år 96) på øen Patmos, der lå ud for provinsen Asiens kyst. Der er almindelig enighed om at Johannes skrev sit evangelium og sine tre breve i eller i nærheden af Efesus, efter at han var blevet løsladt fra Patmos.

Andre byer i provinsen Asien som nævnes i Bibelen, er Kolossæ, Hierapolis, Adramyttium og Assos.

[Kort på side 170]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

LILLEASIEN — Gamle landskabsnavne

MYSIEN

Troas

BITYNIEN

PAFLAGONIEN

GALATISKE PONTUS

GALATIEN

LYDIEN

Efesus

ASIATISKE FRYGIEN

Antiochia

GALATISKE FRYGIEN

KAPPADOKIEN

LYKAONIEN

KARIEN

PISIDIEN

PAMFYLIEN

LYKIEN

KILIKIEN

KOMMAGENE

SYRIEN

Antiochia

Det Store Hav

[Kort på side 171]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

LILLEASIEN — Romerske provinsnavne

ASIEN

Troas

Efesus

BITYNIEN OG PONTUS

GALATIEN

Antiochia

POLEMONS RIGE

KAPPADOKIEN

ANTIOCHOS’ RIGE

KILIKIEN OG SYRIEN

Antiochia

LYKIEN

PAMFYLIEN

CYPERN

Det Store Hav