Den omstændighed at de hebraiske ord ‛asj og ‛aʹjisj bruges i forbindelse med solen, stjernerne og himmelen, tyder på at de betegner et stjernebillede. (Se Job 9:7-9; 38:32, 33.) Da det i øjeblikket er umuligt at sige hvilket stjernebillede det drejer sig om, er det sikrere blot at bruge en translitteration frem for at oversætte dem med egennavne som „Løven“ (DA92), „Bjørnen“ (DA31), ’Karlsvognen’ (Li) eller „Arcturus“ (gr.: Arktouʹros, der bogstaveligt betyder „bjørnens vogter“) (KJ).

At der er tale om et stjernebillede, støttes yderligere af udtrykket „med hendes unger“ i Job 38:32. Som regel peger man på stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major), der indbefatter syv klare stjerner som kunne være ’ungerne’. Det væsentlige i skriftstedet er imidlertid ikke hvilket stjernebillede det drejer sig om, men det spørgsmål der stilles: ’Kan du føre dem?’ Dermed indprentede Skaberen, Jehova, Job sin visdom og magt, for mennesker kan umuligt styre disse umådelige himmellegemers bevægelser.