(Aʹskalon) [muligvis: vejeplads (betalingsplads)].

En havneby ved Middelhavet; en af filistrenes fem hovedbyer. (Jos 13:3) Den er blevet identificeret med Asqalan (Tel Ashqelon), omkring 19 km nordnordøst for Gaza. Byen lå i en halvkreds af klipper der dannede et naturligt amfiteater som vendte ud mod Middelhavet. Området omkring byen er frugtbart. Her dyrkes æbler, figner og skalotteløg (Allium ascalonicum), der øjensynlig har fået navn efter denne filisterby.

Askalon blev tildelt Judas stamme og blev indtaget af judæerne, men den forblev åbenbart ikke længe i deres besiddelse. (Dom 1:18, 19) På Samsons tid og Samuels tid tilhørte den filistrene. (Dom 14:19; 1Sa 6:17) David omtaler den i sin klage over Sauls og Jonatans død. (2Sa 1:20) I beretningen om kong Uzzijas erobring af nogle filisterbyer nævnes Askalon ikke. — 2Kr 26:6.

I Amos’ profeti (omkring 804 f.v.t.) forudsiges et nederlag for Askalons hersker. (Am 1:8) Den verdslige historie fortæller at assyrerkongen Tiglat-Pileser III i det følgende århundrede gjorde Asqaluna (Askalon) til en vasalby. Jeremias udtalte (efter 647 f.v.t.) to profetier hvori Askalon nævnes. Profetien i Jeremias 47:2-7 kan delvis være gået i opfyldelse da Nebukadnezar plyndrede byen i begyndelsen af sin regeringstid (ca. 624 f.v.t.), hvorimod profetien i Jeremias 25:17-20, 28, 29 klart peger på begivenheder der skulle indtræffe efter Jerusalems fald i 607 f.v.t. Zefanias’ profeti (skrevet før 648 f.v.t.) forudsagde også en kommende ødelæggelse for Askalon og andre filisterbyer, hvorefter Judas rest skulle bo i „Askalons huse“. (Zef 2:4-7) Endelig forudsagde Zakarias (omkring 518 f.v.t.) at Askalon ville lide undergang i forbindelse med Tyrus’ ødelæggelse (332 f.v.t.). — Zak 9:3-5.