(Asʹsur).

1. En søn af Sem, nævnt som den anden i 1 Mosebog 10:22 og 1 Krønikebog 1:17. Han var assyrernes stamfader. Det hebraiske ord er gengivet med både „Assur“, „Assyrien“ og „assyrer“. I Ezekiel 27:23 kan „Assur“ være enten Assyrien eller en af landets større byer, Assur (nutidens Qal‛at Sherghat).

2. Assyrernes hovedgud, krigsguden, som dette krigeriske folk søgte hjælp hos. Assur var en slags „guddommeliggjort patriark“, og ved at ære ham tilbad assyrerne måske i virkeligheden deres stamfader, Sems søn Assur. Navnet Assur indgår i mange assyriske navne, for eksempel Asarhaddon og Assurbanipal.

Assyrerne opfattede den falske gud Assur som deres hovedbeskytter. I deres kunst fremstillede de ham som en vinget solskive. Når assyriske hære drog i kamp, var det i deres gud Assurs navn og med hans godkendelse (tilkendegivet ved gunstige varsler), og de bragte hans hellige symbol med sig. Deres konger tilskrev „Assurs hjælp“ sejrene. — Se BILLEDE, bd. 2, s. 529; ASSYRIEN.