(Astarʹte).

En kana’anæisk gudinde der blev betragtet som Ba’als hustru. Hun fremstilles ofte nøgen, med stærkt forstørrede kønstegn. Dyrkelsen af hende var meget udbredt i oldtiden, og hendes navn optræder i flere former. Astarte er det græske navn; på hebraisk kaldtes hun Asjtoret. Blandt filistrene blev hun åbenbart betragtet som en krigsgudinde eftersom den besejrede kong Sauls våben blev anbragt i astarternes tempel. (1Sa 31:10) Øjensynlig var hun dog først og fremmest en frugtbarhedsgudinde. Den mest fremtrædende del af tilbedelsen af hende bestod af sexorgier i templer eller på offerhøje viet til ba’alsdyrkelse, hvor mandlige og kvindelige tempelprostituerede tjente. — Se KANA’AN, KANA’ANÆER, 2 (Israelitternes erobring af Kana’an).

Astarte (Asjtoret) blev muligvis dyrket i Kana’an allerede på Abrahams tid, for en af byerne dér hed „Asjterot-Karnajim“. (1Mo 14:5) Bibelen omtaler også byen Asjtarot, hvor den kæmpestore kong Og af Basan boede. Dens navn kan tyde på at den har været et center for Astartedyrkelsen. — 5Mo 1:4; Jos 9:10; 12:4.

Entalsformen af det hebraiske navn (‛asjtoʹræth) forekommer første gang i Bibelen i forbindelse med kong Salomons frafald hen imod slutningen af hans regeringstid, hvor israelitterne begyndte at tilbede zidoniernes Astarte. (1Kg 11:5, 33) Det eneste sted navnet ellers forekommer i ental, er i beretningen om kong Josias, der ødelagde de offerhøje Salomon havde bygget for Astarte og andre guddomme. (2Kg 23:13) Flertalsformen ‛asjtarōthʹ (astarter) betegner uden tvivl billeder eller fremstillinger af denne hedenske gudinde. — Dom 2:13; 10:6; 1Sa 7:3, 4.