(Atʹtaj) [kortform af Ataja].

1. Dattersøn af Sjesjan, en efterkommer af Juda gennem Hezron. Sjesjan havde kun døtre. Den ene gav han sin ægyptiske tjener Jarha til hustru. Jarha blev fader til Attaj, som blev fader til en mand ved navn Natan. — 1Kr 2:25, 34-36.

2. En af de 11 dygtige krigere af Gads stamme som sluttede sig til Davids hær i ørkenen efter at have krydset Jordan mens den gik over sine bredder. — 1Kr 12:8, 11-15.

3. Den anden af de fire sønner som Rehabeam fik med sin yndlingshustru Ma’aka, Absaloms datterdatter. Attaj var således Salomons sønnesøn  og broder til kong Abija (Abijam). — 2Kr 11:20, 21.