(avrekhʹ).

Det ord man som en hædersbevisning skulle udråbe foran Josefs vogn efter at Farao havde gjort ham til den næsthøjeste i riget. (1Mo 41:43) Hvis ordet er af hebraisk oprindelse (hvilket den jødiske oversætter Aquila fra det 2. årh. e.v.t. formodede, og hvilket støttes af Vulgata), kan det betyde: „Bøj knæ!“, og sådan gengives det i flere oversættelser. (AS, KJ, Da, Dy, ER, Ro, RS; Li siger: „Bøjer eder!“) Mange afviser dog dette synspunkt og henviser i stedet til lignende ord på andre sprog. Nogle mener for eksempel at det kan være en babylonisk eller assyrisk titel på en højtstående embedsmand, og at det betyder „seer“ eller „storvesir“. (Bent Melchiors oversættelse gengiver således udtrykket med: „Kongens rådgiver!“) Andre mener at udtrykket er af koptisk oprindelse, og at det betyder: „Bøj hovedet!“ Andre igen peger på at araberne siger noget lignende når de giver deres kameler ordre til at knæle. I den syriske Pesjitta står der „Fader og Hersker!“ Atter andre forskere mener at udtrykket er helt igennem ægyptisk. Origenes, der blev født i Ægypten, og Hieronymus var af den opfattelse at udtrykket betyder „en indfødt ægypter“, og ud fra ægypternes ringeagt for fremmede slutter de at det var en offentlig erklæring om statsborgerskab. Et lignende udtryk der forekommer i et papyrushåndskrift, betyder ’dit bud er vort ønske’, dvs. ’vi står til tjeneste for dig’. — The Life and Times of Joseph in the Light of Egyptian Lore af H. Tomkins, London 1891, s. 49, 50.

Da man endnu ikke kender udtrykkets nøjagtige betydning, har man ladet det stå uoversat i flere bibeloversættelser. (DA31, DA92, GD, JB, JP, Ka, NV). Den uhebraiske skik at råbe foran en æret person mens denne red gennem byen, beskrives også i Ester 6:11, hvor det berettes at Mordokaj blev æret offentligt på perserkongen Ahasverus’ befaling.