(Azarʹja) [Jehova har hjulpet].

1. En efterkommer af Juda med Tamar; af Etans hus. — 1Kr 2:4, 6, 8.

2. En efterkommer af Levi gennem Kehat; søn af Zefanja og en af profeten Samuels forfædre. — 1Kr 6:33, 36.

3. En efterkommer af Aron i Eleazars slægt; søn af Ahima’az. — 1Kr 6:9.

4. En af Salomons øverste embedsmænd. (1Kg 4:2) Eftersom han omtales som søn af præsten Zadok, var han måske broder til Ahima’az. — 1Kr 6:8.

5. Søn af Natan; den embedsmand som Salomon satte over de 12 præfekter der skulle sørge for fødevarer til kongens husholdning. — 1Kg 4:5, 7, 19.

6. En profet, søn af Oded, som i 963 f.v.t. fik Asa til at „søge Jehova“. Som følge heraf fjernede kongen „afskyelighederne“ fra hele landet og lod folket indgå en edsvoren pagt om at søge Gud, og „enhver som ikke ville søge Jehova, Israels Gud, skulle dø“. — 2Kr 15:1-15.

7. Den anden nævnte af Josafats syv sønner. Han og hans brødre fik mange gaver og befæstede byer af deres fader, men da den ældste broder, Joram, blev konge, blev de øvrige sønner dræbt. (2Kr 21:1-4) I nogle bibeloversættelser (Bu, GD, Li, NW) omtales både den anden og den femte nævnte søn som Azarja. (2Kr 21:2) Et opslagsværk siger: „En noget søgt forklaring [som nogle fremfører] går ud på at navnet blev brugt to gange fordi drengene kun var halvbrødre, eller fordi den ene døde som spæd.“ (The Interpreter’s Dictionary of the Bible, redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 1, s. 325) Det er usædvanligt at to brødre tilsyneladende har det samme navn, men på hebraisk er der også en lille forskel mellem de to navne i stavemåde og udtale: ‛Azarjahʹ („Jah har hjulpet“) og ‛Azarjaʹhu („Jehova har hjulpet“). — Jf. 2Kr 21:2, fdn., NV.

8. Søn af en mand ved navn Jehu og fader til Helez. Han var af Judas stamme og syvende generation efter sin ægyptiske forfader Jarha. — 1Kr 2:3, 34-39.

9. Konge i Juda og yngste søn af Joram og Atalja. Han kaldes også Jehoahaz og Ahazja. — 2Kg 8:25-29; 2Kr 21:17; 22:1, 6; se AHAZJA, 2.

10. Søn af Jeroham. En af de fem hundredførere som hjalp med at omstyrte tronraneren Atalja og indsætte Joasj på Judas trone i 898 f.v.t. — 2Kr 23:1-15.

11. Søn af Obed. En af de fem hundredførere der i 898 f.v.t. var med til at indsætte Joasj på tronen i stedet for tronraneren Atalja. — 2Kr 23:1-15.

12. Judas konge i 52 år (829-778 f.v.t.). Søn af Amazja og Jekolja. (2Kg 14:21; 15:1, 2) I 2 Kongebog 15:13 kaldes han Uzzija. — Se UZZIJA, 4.

13. En ypperstepræst, søn af Johanan og efterkommer af Aron. (1Kr 6:1-10) Det var måske denne Azarja der befalede kong Uzzija at forlade templet efter at kongen formasteligt havde forsøgt at ofre røgelse dér. Da kongen modsatte sig denne befaling, slog Jehova ham med spedalskhed. (2Kr 26:16-21) Omkring 30 år efter Uzzijas død, i Ezekias’ første regeringsår (745 f.v.t.), erkendte Azarja (eller en anden ypperstepræst af samme navn) at Jehova velsignede kongens reformer. — 2Kr 31:9, 10, 13.

14. En af Efraims fyrster, søn af Jehohanan. Da israelitterne i midten af det 8. århundrede f.v.t. havde besejret Juda, førte de 200.000 fanger med sig tilbage, men Azarja og andre af Efraims fyrster udvirkede at fangerne blev givet fri og støttede dem materielt i forbindelse med deres hjemrejse. — 2Kr 28:5-15.

15. En efterkommer af Levi gennem Kehat. Hans søn Joel hjalp i 745 f.v.t. med at rense templet på Ezekias’ bud. — 2Kr 29:1-12, 15.

16. En efterkommer af Levi gennem Merari; søn af Jehallelel; en af dem der hjalp med at rense templet på Ezekias’ bud. — 2Kr 29:1-12, 15.

17. Søn af Merajot; en af Ezras forfædre. — Ezr 7:3.

18. Søn af ypperstepræsten Hilkija under kong Josias og fader til Seraja (2Kg 22:3, 4; 1Kr 6:13, 14); en af den skriftlærde Ezras forfædre. — Ezr 7:1.

19. Søn af Hosjaja. (Jer 43:2) Han kaldes også Jezanja (Jer 40:8; 42:1) og Ja’azanja (2Kg 25:23). Azarja var en af øversterne for de kampstyrker der hjalp Gedalja (Jer 40:7-10), han var blandt  dem der anmodede Jeremias om på deres vegne at bede til Jehova om vejledning (Jer 42:1-3), og endelig var han en af de „overmodige mænd“ der afviste Jehovas svar gennem Jeremias’ mund. — Jer 43:1-3.

20. En af de unge hebræere der blev ført som fanger til Babylon i 617 f.v.t. Hans navn blev ændret til Abed-Nego, der muligvis betyder „Negos [en babylonisk guds] tjener“. (Da 1:3-7) Efter tre års særlig oplæring viste Azarja og hans venner (Daniel, Hananja og Misjael) sig at være ’ti gange bedre end alle Babylons magere og besværgere’. (Da 1:5, 14-20) Efter først at være blevet truet med døden (Da 2:13-18) og derefter forfremmet og sat over forvaltningen af provinsen Babylon (Da 2:49) blev Azarja udsat for den største prøve på sin loyalitet mod Jehova da han blev kastet i en overophedet ovn fordi han nægtede at tilbede den billedstøtte som Nebukadnezar havde opstillet. (Da 3:12-30) Hans tro var stærk, og han omtales af apostelen Paulus som en der „slukkede ilds magt“. — He 11:34.

21. En der vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. efter landflygtigheden i Babylon. (Ne 7:6, 7) I Ezra 2:2 kaldes han Seraja.

22. En af de præster der boede i Jerusalem efter landflygtigheden. (1Kr 9:11) I en parallel liste (Ne 11:11) omtales han som Seraja. Muligvis den samme som nr. 21 ovenfor.

23. Søn af Ananjas søn Ma’aseja. Under Nehemias’ tilsyn restaurerede han i 455 f.v.t. en del af Jerusalems mur i nærheden af sit hus. — Ne 3:23, 24.

24. En af dem Nehemias udnævnte til sammen med Ezra at gå i procession oven på Jerusalems genopbyggede mur da den blev indviet; muligvis den samme som nr. 26. — Ne 12:31-36.

25. En af de 13 levitter der hjalp Ezra med at forklare Loven da den blev oplæst for folket. — Ne 8:7, 8.

26. En præst af dette navn — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som var med til at besegle den „bindende aftale“ på landshøvdingen Nehemias’ tid. — Ne 9:38; 10:1, 2, 8.