(Baʹal-Haʹnan) [Ba’al har vist gunst; Ba’al er nådig].

1. Akbors søn; den syvende af otte konger som herskede i Edom „før nogen konge regerede over Israels sønner“. — 1Mo 36:31, 38, 39; 1Kr 1:49, 50.

2. En gederit som David indsatte som øverste „over olivenlundene og morbærfigentræerne som var i Sjefela“. — 1Kr 27:28, 31.