(Baʹal-Peʹrazim) [gennembruddenes ejer (herre)].

Det sted hvor kong David et stykke tid efter indtagelsen af klippeborgen Zion vandt en afgørende sejr over de samlede filisterhære. (2Sa 5:9, 17-21) Da David og hans mænd hørte at filistrene var på vej, drog de „ned til bjergfæstningen“ mens filistrene „strejfede om i Refa’imlavningen“. Efter at David var blevet forsikret om Jehovas støtte, gik han til angreb, og filistrene flygtede og efterlod deres gudebilleder. David tilskrev Jehova sejren. Han sagde: „Jehova er brudt igennem mine fjender foran mig, som vand bryder igennem,“ og „af den grund kaldte han stedet Ba’al-Perazim“. Ifølge 2 Samuel 5:21 tog David og hans mænd de efterladte gudebilleder bort, og parallelstedet 1 Krønikebog 14:12 viser hvad der til sidst skete med dem: „Da de efterlod deres guder dér, sagde David hvad der skulle gøres, og de blev brændt i ild.“

Perazims Bjerg, der omtales i Esajas 28:21, regnes for at være det samme sted. Esajas minder her om Jehovas sejr gennem David ved Ba’al-Perazim som et eksempel på den fremmedartede gerning Jehova vil gøre når han, ifølge sit ord, vil skylle hen over sine fjender som en „rivende flodbølge“.

Refa’imlavningen menes at være identisk med Baqa‛sletten sydvest for Tempelbjerget, en slette der skråner nedad over en strækning på ca. 1,5 km, hvorefter den snævrer ind til en smal dal, Wadi el-Werd (Nahal Refa’im). Derfor mener nogle forskere at Ba’al-Perazim er et sted i nærheden af denne dal. Eftersom Esajas (28:21) drager en parallel til „lavningen nær Gibeon“, mener andre forskere imidlertid at der må være tale om et sted der ligger længere mod nordvest, muligvis Sheikh Bedr, ca. 4 km vestnordvest for Tempelbjerget. (Jos 15:8, 9) Denne opfattelse stemmer med at filistrene flygtede i retning af Gibeon og Gezer. — 2Sa 5:22, 25; 1Kr 14:16.