Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Ba’al-Zebub

Ba’al-Zebub

(Baʹal-Zeʹbub) [fluernes ejer (herre)].

Den Ba’al der blev dyrket af filistrene i Ekron. Noget tyder på at hebræerne havde for skik at forvrænge de falske guders navne så de fik en nedværdigende betydning. Endelsen „Zebub“ kan således være en forvrængning af en af de titler der benyttes om Ba’al i Ras Shamra-teksterne, nemlig „Zabul“ („Fyrsten“), eller Zebul. Ifølge nogle forskere skal guden dog have fået dette navn af sine tilbedere fordi de troede at han frembragte fluerne — der som bekendt er en plage i Mellemøsten — og dermed havde magt over denne plage. Eftersom Ba’al-Zebub var en gud der blev spurgt til råds, holder andre på at guden blev anset for at fremsætte orakler ved hjælp af en flues svirren eller summen. — 2Kg 1:2.

Kong Ahazja af Israel sendte bud til Ba’al-Zebub for at høre om han ville komme sig efter en ulykke hvor han var kommet alvorligt til skade. Gennem profeten Elias satte Jehova da Ahazja i rette med ordene: „Er det fordi der slet ingen Gud er i Israel at du sender bud for at rådspørge Ba’al-Zebub, Ekrons gud? Derfor, det leje som du er steget op på, vil du ikke stige ned fra, for du skal visselig dø.“ — 2Kg 1:2-8; se også BEELZEBUB.