Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Babel

Babel

(Baʹbel) [forvirring].

En af de første byer der blev bygget efter Vandfloden. Her forvirrede Gud „hele jordens sprog“. (1Mo 11:9) Navnet er afledt af udsagnsordet balalʹ, der betyder „at forvirre“. Indbyggerne, der betragtede byen som Guds regeringssæde, hævdede at navnet var en sammensætning af ordene bab (port) og ilu (gud), således at det betød „guds port“.

Den ugudelige Nimrod, som var „en vældig jæger i opposition til Jehova“, lagde grunden til sit rige her i Babel „i Sinears land“. (1Mo 10:9, 10) På denne slette, som var dannet af dynd fra floderne Eufrat og Tigris, fandtes der ingen sten man kunne benytte som byggemateriale, så man anvendte i stedet de store lerforekomster. Man sagde: „Lad os lave teglsten og hærde dem ved brænding.“ Da der ikke fandtes kalk, brugte man asfalt som mørtel. — 1Mo 11:3.

At man i Babel trodsede Gud, kom især til udtryk ved at man byggede et tårn „med dets top i himmelen“. Det blev ikke bygget med henblik på tilbedelsen og lovprisningen af Jehova, men blev indviet til en falsk, menneskeskabt religion, og de der byggede det, ønskede dermed at gøre deres eget navn berømt. — 1Mo 11:4.

Omtrent hvornår dette tårn blev bygget, kan udledes af følgende: Fra 2269 til 2030 f.v.t. levede Peleg, hvis navn betyder „splittelse, deling“, og han fik dette navn fordi ’jordens befolkning i hans dage blev splittet’; Jehova ’spredte dem over hele jordens flade’. (1Mo 10:25; 11:9) Sharkalisharri, der var konge af Agade (Akkad) i patriarktiden, nævner i en tekst at han genopbyggede et tempeltårn i Babylon, hvilket viser at der allerede før hans tid fandtes et sådant bygningsværk i byen.