(baʹkabusk) [hebr.: bakha’ʹ].

En plante der spillede en vigtig rolle i forbindelse med Davids træfning med filistrene i Refa’imlavningen. (2Sa 5:22-25; 1Kr 14:13-16) Det eneste sted denne plante ellers omtales, er i Salme 84:6: „Når de drager igennem Bakabuskenes Lavning, gør de den til et kildevæld.“ Dette sigter muligvis til den samme lavning, Refa’imlavningen, hvor Davids kamp fandt sted, og som menes at ligge sydvest for Jerusalem.

Det hebraiske ord kommer af et rodord der betyder „at græde“. (Jf. 1Mo 21:16.) Det betegner derfor sandsynligvis en busk eller et træ der afsondrer harpiksdråber eller måske en mælkeagtig saft. Hvilken plante der er tale om, er uvist; navnet baka er blot en translitteration af det hebraiske ord. Den rabbinske opfattelse at det drejer sig om morbærtræet (hvad det er oversat med i GD), hviler ikke på noget sikkert grundlag. Da balsamtræerne (hvoraf der findes flere i de forskellige træfamilier) afsondrer saft eller harpiks, har mange forskere peget på disse træer som en mulighed. Nogle botanikere foreslår et balsamtræ af poppelfamilien (Populus euphratica), især fordi dets blade meget let bevæges af vinden og frembringer en raslende lyd. Bibelen forklarer imidlertid ikke hvordan „lyden af skridt“ blev frembragt (om det var ved hjælp af bladene, grenene eller en anden del af planten), men siger kun at lyden fremkom i buskenes „toppe“. Måske var det blot en raslen der tjente som et signal; det kan dog også, som nogle foreslår, have været en kraftigere lyd som blev frembragt af en stærk blæst, og som enten skulle overdøve lyden af en marcherende hær eller netop lød som en hær på march. — 2Sa 5:24; 1Kr 14:15.