Vellugtende væsker bestående af harpikser og olier som afsondres af forskellige træer og buske. Der er balsamgivende træer blandt granerne, poplerne og andre træfamilier. Balsamolien bruges både som lægemiddel (idet den som regel indeholder benzoe- eller kanelsyre) og som parfume.

Balsamplanter var altid højt værdsatte blandt Østens folk. Første gang balsamolie (hebr.: boʹsæm, bæʹsæm el. basamʹ) omtales i Bibelen, er i 2 Mosebog 25:6, hvor den nævnes som en ingrediens i den hellige salveolie der blev brugt i teltboligen eller tabernaklet. (Se også 2Mo 35:8, 28.) Det hebraiske ord der anvendes her, er i 2 Mosebog 30:23 gengivet med „vellugtende stoffer“. I Esajas 3:24 spilles der på modsætningen mellem balsamoliens vellugt og „en muggen lugt“.

Den balsam der blev anvendt i teltboligen i ørkenen, kom sandsynligvis fra et sted uden for Palæstina, muligvis fra Ægypten. Under kong Salomons regering var balsamolie så kostbar en vare at den fandtes sammen med guld og kostbare sten blandt de skatte som dronningen af Saba bragte som gaver, og var en del af den tribut som mange landes konger bragte den vise konge i Jerusalem. (1Kg 10:2, 10, 25; 2Kr 9:1, 9, 24) Der var også balsamolie blandt kostbarhederne i det kongelige skatkammer som Ezekias uklogt fremviste for udsendingene fra Babylon. (2Kg 20:13; 2Kr 32:27; Es 39:2) Der blev anvendt balsamolie til balsameringen (der dog ikke blev udført på den ægyptiske måde) af kong Asas legeme. (2Kr 16:14) (Det er interessant at de danske ord „balsam“ og „balsamere“ sikkert oprindelig kommer af de hebraiske ord bæʹsæm og basamʹ.) Ester blev masseret med vellugtende balsamolie i de sidste seks måneder før hun viste sig for kong Ahasverus. (Est 2:12) Den balsam og balsamolie der nævnes i Højsangen, menes af nogle at være Commiphora opobalsamum (se nedenfor), men der kan også være tale om almindelige vellugtende urter.

Den balsam (hebr.: tsårīʹ) der stammede fra Gilead, var øjensynlig af en særlig god kvalitet og havde særlige lægende egenskaber. (Jer 8:22; 46:11) Denne balsam omtales første gang blandt de varer der medførtes af den ismaelitiske karavane som kom fra Gilead øst for Jordan, og til hvem Josef blev solgt. (1Mo 37:25-28) Da Jakob senere gav sine sønner en gave med til Ægypten af „landets bedste varer“, var denne balsam med iblandt dem. (1Mo 43:11) Ifølge Ezekiel 27:17 var dette en af de varer som de rige købmænd i Tyrus importerede fra Juda rige.

I den antikke litteratur henvises der ofte til balsamens helbredende egenskaber, især i forbindelse med sårbehandling. I Bibelen er det udelukkende Jeremias der omtaler disse egenskaber, og han gør det i overført betydning, først idet han beklager det åndelige sammenbrud i Juda (Jer 8:14, 15, 21, 22; jf. Jak 5:14, 15), dernæst idet han dadler Ægypten for dets forgæves forsøg på at undgå at lide nederlag til Babylon (Jer 46:11-13), og til sidst idet han profetisk forkynder Guds ugunstige dom over Babylon. — Jer 51:8-10.

Man ved ikke i dag nøjagtig hvilke planter det er der betegnes med de hebraiske ord boʹsæm og tsårīʹ. Navnet ’balsam fra Gilead’ er blevet knyttet til et buskagtigt stedsegrønt træ der kaldes Commiphora opobalsamum (el. Commiphora gileadensis). Man udvinder dets grønliggule olieagtige harpiks ved at gøre indsnit i stammen og grenene, og senere indsamler man de små harpiksklumper der dannes. Dette træ findes hovedsagelig i Sydarabien, men den jødiske historiker Josefus skriver at det på Salomons tid blev dyrket  i egnen omkring Jeriko, og den græske geograf Strabon nævner at træet i romertiden også voksede ved Galilæas Sø.

Nogle mener at tsårīʹ kan sigte til mastikstræet (Pistacia lentiscus), der afsondrer en bleggul vellugtende harpiks som kaldes mastiks. Af barken, bladene og bærrene udvindes desuden en olie som anvendes til medicinske formål. Træet er almindeligt i Palæstina, og dets arabiske navn er meget lig det hebraiske tsårīʹ.