(Barʹabbas) [faderens søn; muligvis: lærerens søn].

En forbryder der var fængslet for røveri, oprør og mord, og som Pilatus løslod i stedet for Jesus. Pilatus gjorde dette fordi han gerne ville føje folkemængden, der, tilskyndet af de øverste præster og de ældste, højlydt krævede at få Barabbas fri. — Mt 27:15-26; Mr 15:6-15; Lu 23:16-25; Joh 18:39, 40; Apg 3:14.

Denne usædvanlige skik med hvert år at løslade en fange i påsken har intet grundlag eller fortilfælde i De Hebraiske Skrifter, og der findes ingen vidnesbyrd uden for Bibelen om at det var en romersk skik. Skikken var åbenbart af jødisk oprindelse, for Pilatus sagde til jøderne: „Desuden har I den skik at jeg skal give jer en fange fri ved påsken.“ — Joh 18:39.