(Baʹrak) [lyn].

Søn af Abinoam fra Kedesj i Naftalis område. Tidligt i dommertiden faldt israelitterne fra den sande tilbedelse og blev derfor med Guds tilladelse undertrykt af kana’anæerkongen Jabin i 20 år. Da råbte de til Jehova om hjælp, og han udpegede Barak til deres fører. (Dom 4:1-3) Mens kana’anæerne var svært bevæbnede, var der „ikke et skjold . . . at se, eller en lanse, blandt fyrre tusind i Israel“. (Dom 5:8) Nu gav Jehova imidlertid israelitterne en uforglemmelig sejr over deres fjender. (Sl 83:9) De to beretninger om dette i Dommerbogen (kapitel 4, og Deboras og Baraks sejrssang i kapitel 5) supplerer hinanden og tegner et levende billede af begivenhederne.

Profetinden Debora, der virkede som dommer for Israel på den tid, ansporer Barak til at tage initiativet til at befri sit folk. Barak indvilliger heri, men på den betingelse at Debora tager med ham. Det lover hun, men siger til Barak at Jehova i så fald vil prisgive Jabins hærfører Sisera til en kvinde. — Dom 4:4-9.

Barak rekrutterer 10.000 mand fra Naftali, Zebulon og andre stammer i Israel (Dom 4:6; 5:9-18) og drager op på Tabors Bjerg. Da Sisera hører dette, rykker han med alle sine styrker, der råder over 900 stridsvogne med jernleer, frem mod israelitterne ad det tørre flodleje i Kisjons Regnflodsdal (på Jizre’elsletten). Med Barak i spidsen begiver den kun let bevæbnede israelitiske hær sig modigt ned fra Tabors Bjerg, rede til at møde de svært bevæbnede kana’anæere. Men pludselig bliver Kisjon til en rivende strøm og lammer fjendens stridsvogne. Ja, „fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera. Kisjons Regnflod skyllede dem bort.“ Barak og hans mænd udnytter fordelen, og „hele Siseras lejr faldt for sværdets æg. Ikke én blev tilbage.“ — Dom 5:20-22; 4:10-16.

Sisera flygter imidlertid fra sin stridsvogn og sin kæmpende hær og søger tilflugt hos Jael, der er gift med Heber, en kenit som står på fredelig fod med Jabin. Jael byder gæstfrit Sisera indenfor i sit telt, men mens han sover, dræber hun ham ved at støde en teltpløk gennem hans tindinger og ned i jorden. Da Barak kommer forbi, byder hun ham ind i teltet, hvor han ser at Jehovas ord er gået i opfyldelse; Sisera er ganske rigtigt blevet prisgivet til en kvinde. (Dom 4:17-22; 5:24-27)  Derefter kom de sejrrige israelitters hånd til at „hvile mere og mere tungt på Jabin, Kana’ans konge, indtil de havde udryddet Jabin, Kana’ans konge“. Denne del af Israels land havde da „ro i fyrre år“. — Dom 4:23, 24; 5:31.

Barak nævnes som et trofast eksempel blandt dem der „ved tro nedkæmpede riger, . . . blev tapre i krig, jog fremmedes hære på flugt“. — He 11:32-34.

Barak kan være den „Bedan“ der nævnes i 1 Samuel 12:11 (hvis man følger LXX og Sy). — Se BEDAN, 1.