(Barakiʹas) [Jehova har velsignet].

Fader til den Zakarias der blev myrdet „mellem helligdommen og alteret“. — Mt 23:35; Lu 11:50, 51.

Ordene „Barakias’ søn“ findes ikke i Lukas’ beretning, og i den oprindelige tekst i Codex Sinaiticus forekommer de heller ikke i Mattæus’ beretning. Nogle mener at Jojada, som var fader til en Zakarias (eller, på hebraisk, Zekarja) der blev myrdet, har haft to navne, sådan som tilfældet er med mange andre personer der nævnes i Bibelen. — Sml. Mt 9:9 med Mr 2:14; Mt 10:2, 3.

Der er almindelig enighed om at Jesus her sigtede til den Zekarja eller Zakarias der var søn af præsten Jojada. (2Kr 24:20-22) Dette er en logisk slutning eftersom Krønikebøgerne står sidst i den traditionelle jødiske kanon, hvorved Abel bliver den første retfærdige mand som De Hebraiske Skrifter fortæller blev myrdet, og Zekarja den sidste. Ifølge 2 Krønikebog 24:21 blev Zekarja myrdet „i forgården til Jehovas hus“. Eftersom brændofferalteret stod i den indre forgård, foran helligdommens indgang, svarer dette til Jesu beskrivelse af stedet, „mellem helligdommen og alteret“.

I både Abels og Zekarjas tilfælde blev det forudsagt at den der udgød deres blod, ville blive draget til ansvar. (1Mo 4:10; 2Kr 24:22) Der kan endvidere drages en tydelig parallel mellem forholdene og begivenhederne i Jojadas søn Zekarjas dage og forholdene på Jesu tid. Idet Zekarja døde, sagde han: „Måtte Jehova se det og kræve til regnskab.“ Kort efter begyndte hans profetiske ord at gå i opfyldelse. En lille aramaisk kampstyrke invaderede Juda, og Jehova gav en meget stor judæisk styrke i deres hånd. Judas fyrster blev udryddet. Aramæerne eksekverede straffedomme over kong Joasj og efterlod ham alvorligt syg, hvorefter han blev myrdet af sine tjenere. (2Kr 24:23-25) Efter at Jesus havde beskrevet sine tilhøreres blodskyld, sagde han: „Alt dette vil komme over denne generation.“ (Mt 23:36) Denne profeti blev opfyldt på Jerusalem og Judæa i årene 70-73.