(Bartimæʹus) [Timæus’ (den æredes) søn].

En blind tigger som Jesus helbredte. Bartimæus og en anden mand, hvis navn ikke oplyses, sad uden for Jeriko da Jesus og en folkemængde kom forbi. Bartimæus forhørte sig om hvad det var for et røre, og da han fik det at vide, begyndte han at råbe: „Davids søn, Jesus, vis mig barmhjertighed!“ Andre sagde strengt til ham at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe. Da Jesus kaldte på ham, kastede han sin yderklædning fra sig, skyndte sig hen til Herren og bønfaldt ham om at måtte få sit syn igen. Jesus, der så mandens tro og havde inderligt ondt af ham, helbredte ham, hvorefter Bartimæus fulgte ham og herliggjorde Gud. — Mr 10:46-52; Mt 20:29-34; Lu 18:35-43.

I omtalen af denne begivenhed siger Markus og Mattæus at Jesus var ved at gå „ud af Jeriko“, hvorimod Lukas siger at han „nærmede sig Jeriko“. (Mt 20:29; Mr 10:46; Lu 18:35) Nogle mener derfor at der er tale om to forskellige begivenheder. Det er dog interessant at bemærke hvad Joseph P. Free skriver i bogen Archaeology and Bible History (1964, s. 295): „Arkæologien har imidlertid kastet yderligere lys over denne tilsyneladende uoverensstemmelse. I begyndelsen af det 20. århundrede foretog Ernest Sellin fra Deutsche Orient-Gesellschaft udgravninger ved Jeriko (1907-1909). Disse udgravninger viste at Jeriko på Jesu tid var en dobbeltby. . . . Den gamle jødiske by lå halvanden kilometer fra den romerske by. I betragtning af denne oplysning er det muligt at Mattæus taler om den jødiske by, som Kristus havde forladt, mens Lukas taler om den romerske, som Kristus endnu ikke var nået hen til. Kristus var altså på vej fra den gamle til den nye by da han traf og helbredte den blinde Bartimæus.“