Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Baruk

Baruk

(Baʹruk) [velsignet].

1. Jeremias’ sekretær. Baruk var søn af Nerija og broder til Seraja, som ledsagede kong Zedekias til Babylon og ved den lejlighed oplæste indholdet af Jeremias’ bogrulle ved Eufratfloden. — Jer 32:12; 51:59-64.

I kong Jojakims fjerde år, 625 f.v.t., begyndte Baruk efter Jeremias’ diktat at skrive det profetiske budskab om dommen over Jerusalem i en bogrulle. Sidst på efteråret det følgende år, 624 f.v.t., læste Baruk op fra bogrullen „i hele folkets påhør“ ved indgangen til Jehovas hus. Han blev derefter tilkaldt af de forsamlede fyrster og bedt om at oplæse budskabet for dem, og da de hørte det og frygtede for hvordan kongen ville reagere når han hørte om bogrullens indhold, opfordrede de indtrængende Baruk og Jeremias til at skjule sig. Da Jojakim hørte domsbudskabet, brændte han bogrullen stykke for stykke og befalede at Baruk og Jeremias skulle føres frem for ham, men „Jehova holdt dem skjult“. Efter Jeremias’ diktat skrev Baruk derpå en anden bogrulle med samme indhold som den første, foruden „mange lignende ord“ fra Jehova. — Jer 36:1-32.

Da Jeremias 16 år senere, i Zedekias’ 10. år, kun få måneder før Jerusalem blev indtaget, købte sin fætters mark i Anatot, lagde Baruk købekontrakterne i et lerkar af hensyn til deres sikkerhed og holdbarhed. — Jer 32:1, 9-16.

Da Baruk på et tidspunkt under nedskrivningen af den første bogrulle klagede over at han var udmattet, advarede Jehova ham: „Du søger dig store ting. Søg dem ikke.“ På grund af sin trofasthed fik han dog løfte om at han ville blive beskyttet og bevaret ’alle de steder hvor han måtte gå hen’ — ikke alene under Jerusalems hårde belejring, men også siden, da de oprørske indbyggere tvang ham og Jeremias til at drage med dem ned til Ægypten. — Jer 45:1-5; 43:4-7.

2. Zabbajs søn; han arbejdede „med ildhu“ på at genopbygge Jerusalems mure under Nehemias’ ledelse. (Ne 3:20) Muligvis den samme som nr. 3.

3. En præst der enten selv eller repræsenteret ved en efterkommer beseglede den „bindende aftale“ sammen med Nehemias. (Ne 9:38; 10:1, 6, 8) Hvis det var Baruk selv der beseglede aftalen, var han muligvis den samme som nr. 2.

4. Fader eller forfader til Ma’aseja, der boede i Jerusalem på Nehemias’ tid. En efterkommer af Juda. — Ne 11:4-6.