Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bedan

Bedan

(Beʹdan).

1. En mand der nævnes sammen med Gideon (Jerubba’al), Jefta og Samuel som en der udfriede israelitterne fra deres fjender. (1Sa 12:11) En sådan Bedan omtales imidlertid hverken andre steder i Bibelen eller i den verdslige historie, og C. F. Keil og F. Delitzsch siger: „Det er helt usandsynligt at Samuel her skal have nævnt en dommer som er blevet forbigået i Dommerbogen på grund af sin relative ubetydelighed.“ — Commentary on the Old Testament, 1973, bd. II, 1 Samuel, s. 118.

Nogle mener derfor at der i virkeligheden er tale om Barak. Sammenhængen viser at der er tale om en stor udfrier, og opmærksomheden henledes på den udfrielse der fandt sted under Siseras undertrykkelse, hvor Jehova gjorde brug af Barak. Barak nævnes også sammen med Gideon og Jefta i Hebræerne 11:32. I den græske Septuaginta og den syriske Pesjitta står der „Barak“ i 1 Samuel 12:11. Andre mener at der er tale om dommeren Abdon. — Se BARAK.

2. En efterkommer af Manasse. — 1Kr 7:17.