(Beʹer-Laʹhaj-Roʹi) [brønden for den levende som ser mig].

Da Sarajs tjenestepige Hagar flygtede for sin frues vrede, fulgte hun „vejen til Sjur“, der førte gennem Negeb til Ægypten. Men da hun kom til en kilde (hebr.: ‛aʹjin), blev hun trøstet af en engel som gav hende besked på at vende tilbage til sin frue og desuden fortalte hende om Ismaels fødsel og fremtid. (Navnet Ismael betyder „Gud hører“.) Af den grund kaldte man brønden Be’er-Lahaj-Ro’i, idet Hagar sagde om Jehova: „Du er en Gud som ser.“ — 1Mo 16:7-14.

Da Isak fik øje på den kamelkaravane der bragte Rebekka til ham, boede han i Negebs land og kom fra „den vej som fører til Be’er-Lahaj-Ro’i“. (1Mo 24:62, 63) Efter Abrahams død boede han „tæt ved Be’er-Lahaj-Ro’i“. — 1Mo 25:11.

Be’er-Lahaj-Ro’i lå „mellem Kadesj og Bered“. (1Mo 16:14) En beduintradition forbinder det med ‛Ain Muweilih, ca. 19 km nordvest for ‛Ain Qedeis (uden tvivl identisk med Kadesj-Barnea). Da Bered ikke er blevet stedfæstet præcist, er identifikationen imidlertid usikker.