(Beltʹsazzar) [fra akkadisk; betyder „bevar kongens liv“].

Det babyloniske navn som Daniel fik efter at han var blevet ført i landflygtighed i 617 f.v.t. — ikke at forveksle med Belsazzar. (Da 1:7) Navnet er øjensynlig en kortform af en påkaldelse af Bel og således valgt, som Nebukadnezar sagde, „efter min guds navn“. (Da 4:8; 5:12) Formålet var tilsyneladende at assimilere Daniel i det babyloniske samfund og få ham til at opgive tilbedelsen af Jehova. Babylonierne fortsatte imidlertid med også at tiltale ham ved hans navn Daniel. — Da 4:18, 19; 5:12, 13; se DANIEL, 2.