Betegnelse for dagen før den ugentlige sabbat, da jøderne forberedte sabbatten.

Da Jehova begyndte at tilvejebringe manna i ørkenen, befalede han at der skulle indsamles dobbelt så meget på den sjette dag fordi folket ikke skulle samle manna på sabbatten, eller den syvende dag. Som en forberedelse til den ugentlige sabbat indsamlede og bagte eller kogte jøderne således en ekstra portion manna. (2Mo 16:5, 22-27) I tidens løb kom „dagen før sabbatten“ til at hedde ’beredelsesdagen’, som Markus siger. (Mr 15:42) (Noget lignende har man på tysk, hvor Samstag [lørdag] også kaldes Sonnabend [ordr.: „solaften“], hvilket vil sige „aftenen før søndag [Sonntag, solens dag]“.) Den jødiske beredelsesdag endte ved solnedgang på den ugedag vi i dag kalder fredag. Da begyndte sabbatten, idet den jødiske dag går fra aften til aften.

På beredelsesdagen tilberedte man næste dags, eller sabbattens, måltider og færdiggjorde andet påtrængende arbejde som ikke kunne  vente til efter sabbatten. (2Mo 20:10) Loven sagde at hvis liget af en henrettet var blevet hængt op på en pæl, måtte det „ikke blive natten over på pælen“. (5Mo 21:22, 23; jf. Jos 8:29; 10:26, 27.) Da Jesus og de der blev henrettet sammen med ham, hang på pæle om eftermiddagen på beredelsesdagen, var det vigtigt for jøderne at man om nødvendigt fremskyndede deres død så de kunne blive begravet før solnedgang. Dette var især vigtigt fordi den dag der snart ville begynde ved solnedgang, ikke alene var en almindelig sabbat (ugens syvende dag), men også den særlige sabbat der faldt den 15. nisan (3Mo 23:5-7), og derfor var en „stor“ sabbat. (Joh 19:31, 42; Mr 15:42, 43; Lu 23:54) Josefus citerer en lov udstedt af kejser Augustus om at jøderne „ikke var pligtige at møde for retten på sabbatsdagen eller efter den niende time på dens beredelsesdag“, hvilket viser at de begyndte at forberede sig til sabbatten fra den niende time om fredagen. — Jewish Antiquities, XVI, 163 (vi, 2).

Om Jesu møde for Pilatus under rettergangen om formiddagen den 14. nisan (påskedagen var begyndt aftenen før) siges der i Johannes 19:14: „Nu var det påskens beredelsesdag“, eller „Beredelsens Dag i Paasken“. (NV, GD, Ka, Rø) Nogle kommentatorer har forstået det som „beredelsesdagen til påsken“, eller „dagen før Påske“, og nogle oversættelser gengiver verset på denne måde. (DA48, Se, DA92, Li, Sch) Dermed lader man imidlertid forstå at påsken endnu ikke var blevet fejret, hvorimod evangelieberetningerne udtrykkeligt viser at Jesus og apostlene havde fejret den aftenen før. (Lu 22:15; Mt 26:18-20; Mr 14:14-17) Kristus overholdt Moselovens bestemmelser til fuldkommenhed, også dens krav om at fejre påsken den 14. nisan. (2Mo 12:6; 3Mo 23:5; se PÅSKE.) Den dag Jesus kom for retten og blev henrettet, kunne betragtes som „påskens beredelsesdag“ i den forstand at den var beredelsesdag for den syv dage lange usyrede brøds højtid der begyndte den næste dag. Eftersom disse højtider lå så tæt op ad hinanden, blev hele højtiden (påsken og de usyrede brøds højtid) ofte omtalt under ét som påske. Dagen efter den 14. nisan var altid en sabbat, og i år 33 e.v.t. faldt den 15. nisan desuden på en almindelig sabbat, hvilket gjorde dagen til en „stor“, eller dobbelt, sabbat.