Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Berekja

Berekja

(Berekʹja) [velsignet af Jehova].

1. Søn af Sjim’a, som nedstammede fra Levi gennem Gersjom. Berekjas søn Asaf var en af de øverste ledere for de sangere der blev indsat af kong David, og han blev stamfader til mange generationer af tempelsangere. Denne Berekja var måske den samme som nr. 2. — 1Kr 6:39; 15:17; 25:1-9; Ezr 2:41; Ne 7:44.

2. En af de fire levitiske portvagter ved arken mens David var konge. Han var måske den samme som nr. 1. — 1Kr 15:23, 24.

3. Søn af Mesjillemot. (2Kr 28:12) Mens Akaz var konge over Juda, led riget et alvorligt nederlag over for Nordriget, men da 200.000 blev ført til Samaria som fanger, reagerede Berekja og tre andre af Efraims overhoveder hurtigt på Jehovas profet Odeds vejledning, idet de ikke alene forhindrede sejrherrerne i at gøre deres brødre til trælle, men også sørgede for tøj og mad til fangerne og hjalp dem til at vende tilbage. — 2Kr 28:6-15.

4. En efterkommer af David gennem Salomon. — 1Kr 3:1, 10, 20.

5. En levit som levede efter landflygtigheden i Babylon; søn af Asa. — 1Kr 9:16.

6. Søn af Mesjezab’el. Hans søn Mesjullam arbejdede på restaureringen af Jerusalems mure på Nehemias’ tid, og hans sønnedatter blev gift med Tobijas søn. — Ne 3:4, 30; 6:17, 18.

7. Søn af profeten Iddo og fader til profeten Zakarias. — Zak 1:1, 7.