Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bet-Araba

Bet-Araba

(Bet-Aʹraba) [ørkenslettens hus].

En af de seks byer i Judas område der ifølge beskrivelsen lå „i ørkenen“. (Jos 15:61) Den nævnes i forbindelse med angivelsen af den fælles grænse mellem Judas og Benjamins områder. (Jos 15:6) Skønt byen står anført som beliggende i Judas stammeområde, omtales den derefter som tilhørende Benjamin, hvilket kunne tyde på at den var en benjaminitisk enklaveby. (Jos 18:21, 22) En del af navnet genfindes måske i ‛Ain el-Gharabeh, navnet på en kilde på nordsiden af Wadi el Qilt, ca. 6 km østsydøst for Jeriko. Byen har således ligget i ørkenområdet ved den nordlige ende af Det Døde Hav.