Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bet-Markabot

Bet-Markabot

(Bet-Marʹkabot) [stridsvognenes hus].

En af simeonitternes enklavebyer som de fik tildelt i Judas stammeområde. (Jos 19:1, 5; 1Kr 4:31) I den parallelle beretning om de byer der oprindelig blev tildelt Juda (Jos 15:31), indtages Bet-Markabots plads af Madmanna. Hvis Bet-Markabot er den samme som Madmanna, lå byen øjensynlig på hovedlandevejen der førte fra Be’er-Sjeba til Jerusalem og videre mod nord, og Bet-Markabot kan være et sekundært navn for Madmanna. Navnet på den by der står anført efter Bet-Markabot, nemlig Hazar-Susa (el. Hazar-Susim), betyder „hoppens (el. hestenes) forgård (bebyggelse)“. Nogle mener derfor at de to steder kan have været depoter og stationer for heste og (strids)vogne som færdedes på de gamle veje mellem Palæstina og Ægypten. Kana’anæerne havde stridsvogne (Dom 1:19), og Bet-Markabot kan have været en kana’anæisk fæstningsby hvorfra stridsvognene kunne sendes ud i slettelandet omkring Be’er-Sjeba. — Se MADMANNA, 2.