Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bet-Rehob

Bet-Rehob

(Bet-Reʹhob) [torvets (det brede steds) hus].

Øjensynlig navnet på et lille aramæerrige, måske især brugt om dets hovedstad. I beretningen om 600 danitters angreb på Lajisj siges det at Lajisj „lå på lavsletten der hører til Bet-Rehob“. (Dom 18:7, 28) Senere, på Davids tid, lejede ammonitterne aramaiske lejetropper fra Bet-Rehob i et forsøg på at forsvare sig mod de israelitiske styrker. (2Sa 10:6) Stedet kaldes også blot „Rehob“ (2Sa 10:8) og menes derfor at være et af de steder de 12 israelitiske spioner nåede til under deres forberedende udforskning af Kana’ans land. — 4Mo 13:21.

Bet-Rehobs tilknytning til den lavslette hvor Lajisj (det senere Dan) lå, og bemærkningen i 4 Mosebog 13:21 om at Rehob lå „ved indgangen til Hamat“, tyder på at det var en lokalitet i den sydlige del af Bekaadalen, der ligger mellem Libanon- og Anti-Libanonbjergene. Den nøjagtige beliggenhed er ukendt.