(Bet-Sjeʹmesj) [solens hus].

Navnet på fire byer i den bibelske beretning.

1. En by ved Judas nordlige grænse, nævnt mellem Kesalon og Timna. (Jos 15:10) I Josua 19:41, hvor den nævnes som en af Dans stammes grænsebyer (mod Juda), kaldes den Ir-Sjemesj (der betyder „Solens by“). Senere afstod Juda Bet-Sjemesj til levitterne som en af de byer præsterne fik. — Jos 21:13, 16; 1Kr 6:59.

Bet-Sjemesj er identisk med Tell er-Rumeileh (Tel Bet Shemesh) umiddelbart vest for ruinerne af den byzantinske by nær ved det nuværende ‛Ain Shems, hvori det gamle navn er delvis bevaret. Bet-Sjemesj lå således ca. 26 km vest for Jerusalem ved hovedvejen fra Jerusalem til de filistæiske byer Asdod og Askalon. Beliggenheden havde åbenbart militær betydning eftersom byen beherskede den øvre del af Soreks Regnflodsdal og en af hovedadgangsvejene fra kystsletten til Sjefela og Judas bjerge. Udgravningerne på stedet viser at byens historie går langt tilbage, og der er tydelige tegn på filistæisk indflydelse.

Da filistrene, plaget af sygdom, sendte Jehovas ark tilbage til Israel, tog køerne som trak vognen, af sig selv vejen til levitbyen Bet-Sjemesj. Men da nogle af Bet-Sjemesj’ indbyggere tillod sig at se på pagtens ark, blev det årsag til at 70 af indbyggerne døde. (1Sa 6:9-20) Ordene „halvtreds tusind mand“ i 1 Samuel 6:19 er på hebraisk ikke forbundet med de „halvfjerds mand“ med noget bindeord, og derfor mener nogle at det drejer sig om en tilføjelse. Josefus siger i sin omtale af den bibelske beretning at det kun var 70 mænd der blev dræbt, og nævner slet ikke de 50.000. — Jewish Antiquities, VI, 16 [i, 4]; se 1Sa 6:19, fdn.

Bet-Sjemesj var en af de byer der indgik i kong Salomons forvaltningsmæssige plan til forsyning af kongens bord med fødevarer. (1Kg 4:7, 9) Man har på stedet fundet lange, smalle rum samt en kæmpemæssig silo med indvendige vægge af sten, en diameter på omkring 7 m og en højde på næsten 6 m, som man mener har været brugt til oplagring af korn. Der er også fundet utallige vin- og olivenperser, hvilket viser at man havde en stor produktion af olie og vin i området.

Kong Amazja (858-830 f.v.t.) udfordrede dåragtigt kong Joasj af Israel og blev slået og taget til fange ved Bet-Sjemesj. (2Kg 14:9-13; 2Kr 25:18-23) I Akaz’ regeringstid (761-746 f.v.t.) førte folkets åndelige forfald og utroskab til at Bet-Sjemesj blev erobret af filistrene. (2Kr 28:18, 19) Arkæologer har ved Bet-Sjemesj fundet hanken af en krukke med inskriptionen: „Tilhører Eljakim, Jaukins forvalter.“ „Jaukin“ er en forkortet form af navnet Jojakin og menes at være kongen af dette navn. Måske viser dette at Juda rige senere erobrede byen tilbage.

2. En befæstet by i Naftalis område. (Jos 19:35-39) Kana’anæerne i denne by blev ikke fordrevet, men sat til at udføre tvangsarbejde for naftalitterne. (Dom 1:33) Det er ikke fastslået hvor byen lå.

3. En by i Issakars område nær ved Jordan. (Jos 19:22, 23) Der er fremsat forskellige teorier om hvor byen lå, men nogle forskere vil identificere den med el-‛Abeidiyeh ved bredden af Jordan, ca. 3 km syd for Galilæas Sø og 16 km øst for Tabors Bjerg. Det gamle navn er muligvis bevaret i Khirbet Shamsawi, der ligger i nærheden.

4. En by i Ægypten som nævnes i Jeremias’ profeti om den kommende ødelæggelse af denne nation. (Jer 43:13) Den menes at være identisk med Heliopolis („Solens by“), der ligger i den nordøstlige udkant af det nuværende Kairo. Andre steder i Bibelen benævnes den ved sit ægyptiske navn, On. — Se ON, 2.