(Betaʹnia).

1. En landsby „nær Jerusalem, omkring tre kilometer derfra“. Evangelieskribenten brugte datidens romerske „stadie“ som måleenhed, hvorved den angivne afstand på „femten stadier“ bliver ca. 2,8 km. (Joh 11:18, fdn.) Landsbyen lå på Oliebjergets østlige skråning ved en gammel vej som førte fra Jeriko og Jordan til Jerusalem. (Mr 10:46; 11:1; Lu 19:29) I dag ligger der en lille landsby ved navn el-‛Azariyeh (El ‛Eizariya) på stedet, 2,5 km østsydøst for Tempelbjerget. Navnet er arabisk og betyder „Lazarusbyen“. — BILLEDE, bd. 2, s. 950.

Ligesom Kapernaum var Jesu hjem i Galilæa (Mr 2:1), kunne Betania kaldes hans hjem i Judæa. Det var den „landsby“ Jesus kom til under sin senere virksomhed i Judæa (sandsynligvis oktober til december år 32), stedet hvor Marta, Maria og Lazarus, der blev Jesu gode venner, boede. (Lu 10:38) Det var her Jesus senere oprejste Lazarus fra døden. — Joh 11:1, 38-44.

Seks dage før sin sidste påske (ved begyndelsen af ugesabbatten den 8. nisan år 33) kom Jesus til Betania. (Joh 12:1) Efter sabbatten (dvs. ved begyndelsen af den 9. nisan) spiste han til aften sammen med Marta, Maria og Lazarus i Simon den Spedalskes hjem. Det var her Maria salvede ham med en kostbar olie, hvilket fik Judas til hyklerisk at gøre indvendinger og Jesus til at tilrettevise ham. (Mt 26:6-13; Mr 14:3-9; Joh 12:2-8) På det tidspunkt var det rygtedes i Jerusalem at Jesus var i nærheden, og nu da sabbatten var ovre, strømmede en mængde jøder ud til landsbyen for at se ham og den opstandne Lazarus. (Joh 12:9) Dagen efter (stadig den 9. nisan) red Jesus i triumf ind i Jerusalem, sandsynligvis over Oliebjerget ad vejen fra Betania. (Mt 21:1-11; Mr 11:1-11; Lu 19:29-38) Det var på vej fra Betania til Jerusalem at Jesus den 10. nisan forbandede det golde figentræ, som var visnet helt da han og hans disciple kom forbi den næste dag (den 11. nisan). — Mr 11:12-14, 19, 20.

De sidste få dage af sit jordiske liv virkede Jesus i Jerusalem, men han og hans disciple forlod den store by om aftenen for at overnatte i den beskedne landsby Betania på Oliebjergets østskråning, uden tvivl hjemme hos Marta, Maria og Lazarus. — Mr 11:11; Mt 21:17; Lu 21:37.

Fyrre dage efter Jesu opstandelse, da tiden var kommet til at han skulle skilles fra sine disciple, førte han dem ikke til det tempel der nu var forladt af Gud, men derimod „ud så langt som til Betania“ på Oliebjerget, hvorfra han steg til himmelen. — Lu 24:50-53; Apg 1:9-12.

Der er almindelig enighed om at den benjaminitiske by Ananja (Ne 11:32) lå på det sted hvor landsbyen Betania fandtes på Jesu tid.

2. Betania på den anden side af Jordan nævnes kun én gang. (Joh 1:28) Det var her Johannes døbte, og sandsynligvis her Johannes over for sine disciple udpegede Jesus som „Guds lam“. (Joh 1:35, 36) I det 3. århundrede erstattede Origenes navnet Betania med Bethabara, men de mest pålidelige håndskrifter har Betania. Det er usikkert hvor dette Betania på den anden side eller øst for Jordan lå. Nogle, som går ind for det traditionelle sted for Jesu dåb, mener at byen lå øst for Jordan over for Jeriko. Men beretningen i Johannes 1:29, 35, 43 og 2:1 synes at angive et sted der lå tættere på Galilæa, mens teksten i Johannes 10:40 og 11:3, 6, 17 kunne tyde på at stedet lå omkring to dagsrejser fra det Betania hvor Lazarus boede. Byen må altså have ligget et sted syd for Galilæas Sø, men nogen sikker stedsbestemmelse er ikke mulig.