(Betsajʹda) [fra aram.; betyder „jægerhus (el. fiskerhus)“].

Filips, Andreas’ og Peters hjemby (Joh 1:44), men Simon Peter og Andreas havde åbenbart slået sig ned i Kapernaum da Jesus virkede dér. (Mt 8:5, 14; Mr 1:21, 29) Det var en by „i Galilæa“. (Joh 12:21) Efter Johannes Døbers død trak Jesus og hans disciple sig tilbage til Betsajda, og på et øde, græsbevokset sted i nærheden bespiste han mirakuløst 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som havde samlet sig for at høre ham. (Lu 9:10-17; jf. Mt 14:13-21; Joh 6:10.) Uden for Betsajda gav Jesus senere en blind mand synet igen. (Mr 8:22) Da disse magtfulde gerninger blev gjort i nærheden af Betsajda, blev det med rette bebrejdet byens indbyggere — sammen med dem i Korazin — at de ikke ændrede sind. — Lu 10:13.

Det har givet anledning til nogen diskussion at fastslå hvor „landsbyen“ (Mr 8:22, 23) eller ’byen’ (Lu 9:10) Betsajda lå. Bibelens udsagn peger i retning af et sted ved Galilæasøens nordlige bred. Navnet forbindes af Josefus med en stor landsby der lå en lille smule øst for det sted hvor Jordanfloden løber ud i Galilæas Sø. Denne landsby blev udbygget af tetrarken Filip og fik navnet Julias til ære for kejser Augustus’ datter. (Jewish Antiquities, XVIII, 28 [ii, 1]) Julias’ ruiner findes i et-Tell, ca. 3 km fra søen, men der findes rester af en mindre fiskerboplads ved el-‛Araj, lige ved bredden. Indtil for ikke så længe siden benyttede fiskerne her en naturlig havn, så geografisk svarer stedet til betydningen af navnet Betsajda.

Nogle kommentatorer anerkender at denne identifikation gælder for nogle af de skriftsteder hvori Betsajda omtales, men hævder at der også må have været et andet Betsajda, som lå vest for Jordan. Denne opfattelse bygger på udtalelser af Josefus og andre om at Galilæa ikke strakte sig øst for Jordan. Josefus selv skriver at Julias lå „i det nedre Gaulanitis“, egnen øst for Galilæas Sø, mens Bibelen siger at Betsajda lå „i Galilæa“. (Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 2. bog, 9. kap., 1. afsnit; Joh 12:21) Det ser dog ud til at Galilæas grænser ikke altid var så nøje definerede. Josefus omtaler således en vis Judas fra Gaulanitis som galilæer. (Jewish Antiquities, XVIII, 4 [i, 1]; Den jødiske krig, 2. bog, 8. kap., 1. afsnit) Det er også muligt at en del af Betsajdas befolkning boede ovre på Jordans vestbred, ca. 1,5 km borte.

Endnu et argument der fremføres til støtte for at der må have ligget et andet Betsajda vest for Jordan, ved Kapernaum, er at Jesus ifølge Markus 6:45 — som teksten er gengivet i for eksempel den danske autoriserede oversættelse af 1992 — nødte sine disciple til at sejle „over til den anden bred, til Betsajda“, mens der i parallelstedet Johannes 6:17 siges at de skulle „tage over til Kapernaum“. Andre oversættelser gengiver imidlertid Markus 6:45 sådan at man forstår at apostlene begyndte deres sejlads til Kapernaum ved først at sejle langs kysten „mod Betsajda“ (de forlod åbenbart Jesus i nærheden af det sted hvor han mirakuløst havde bespist de 5000, sikkert et stykke syd for Betsajda, på kysten over for Kapernaum) for derefter at krydse over søens nordlige ende til deres bestemmelsessted, Kapernaum. Da  de kom ind til land, ankrede de op i nærheden af Genezaret, lidt syd for Kapernaum. — Mr 6:53.

Den bibelske beretning kræver således ikke at der fandtes et andet Betsajda. Alle de foreslåede steder ligger i øvrigt i nærheden af Kapernaum, og det forekommer usandsynligt at to byer af samme navn skulle have ligget kun få kilometer fra hinanden.