(Betzaʹta).

Navnet på en dam i Jerusalem hvor Jesus helbredte en mand som havde været syg i 38 år. (Joh 5:1-9) Nogle håndskrifter og oversættelser (KJ, NE, DA92) bruger navnet „Betesda“. Dammen angives at have fem søjlegange hvori en mængde syge, blinde og halte samledes, idet de åbenbart tilskrev vandet helbredende virkning, især umiddelbart efter at det var kommet i oprør. I den danske autoriserede oversættelse af 1948 er sidste del af vers 3 og hele vers 4, ifølge hvilket det skulle være en engel der bragte vandet i oprør, sat i klammer fordi disse ord mangler i de ældste græske håndskrifter og anses for at være en tilføjelse. Bibelen siger således ikke hvad årsagen var til at vandet blev oprørt, men viser kun at man troede at vandet havde en helbredende virkning.

At dammen lå ved „Fåreporten“, hjælper til at stedfæste dens egentlige beliggenhed (skønt det skal bemærkes at ordet „port“ mangler i den græske grundtekst). Denne port menes almindeligvis at have ligget i Jerusalems nordlige del. Nehemias 3:1 viser at den blev bygget af præsterne, og den formodes derfor at have været en indgang der lå nær ved tempelområdet. Desuden forbindes navnet Betzata med den del af det gamle Jerusalem der blev kaldt Bezetha, og som lå nord for tempelområdet. På Jesu tid lå denne bydel uden for byens mure, men Herodes Agrippa I (der døde i år 44) føjede en tredje nordmur til byen i Claudius’ regeringstid (år 41-54), hvorved Bezetha kom til at ligge inden for bymurene så Johannes med rette kunne tale om dammen som værende „i Jerusalem“, sådan som han kendte byen fra tiden før ødelæggelsen i år 70.

Udgravninger i 1888 lige nord for tempelområdet afdækkede en dam som var delt i to dele af en skillemur. Tilsammen målte de to dele ca. 46×92 m. Der var spor af søjlegange og en falmet freske der viste en engel som bragte vandet i bevægelse, men maleriet kan være lavet senere. Stedet synes således at passe med den bibelske beskrivelse.