(Be’ulaʹ) [ejet som hustru].

Et hebraisk ord (Be‛ulahʹ) der forekommer i Esajas 62:4, hvor det i nogle oversættelser (AS, KJ, Ro) translittereres som et egennavn, mens det i andre gengives med „Hustru“ (DA92), „Ægtehustruen“ (GD) og „Ejet Som Hustru“ (NV).

Efter at babylonierne havde ødelagt Jerusalem og lagt Juda fuldstændig øde, ville Zion i åndelig forstand være som en forladt kvinde. Gennem Esajas havde Jehova imidlertid forudsagt en genoprettelse. Denne profeti var af stor betydning både for de landflygtige jøder i det gamle Babylon og senere for de åndelige jøder, idet den forsikrede dem om at tilstanden ville blive ændret, at landet ville blive befolket på ny. Det ødelagte Zion skulle ikke længere være ’en kvinde der var forladt’, og landet skulle ikke mere ligge øde. Nej, Jehovas løfte lød: „Du kaldes Hende Har Jeg Behag I [hebr.: Chæftsī-vahʹ], og dit land Ejet Som Hustru [Be‛ulahʹ]. For Jehova har fundet behag i dig, og dit land vil blive ejet som en hustru.“ Zions „sønner“, der blev frigivet og vendte hjem fra landflygtigheden, ville atter bosætte sig i Zion og ’tage det i eje som hustru’. Denne genoprettelse betød at Zion eller Jerusalem oplevede en ny tilstand, som stod i modsætning til den tidligere øde tilstand. Derfor erklærede Jehova, som har behag i Zion, at det skulle kaldes „Hende Har Jeg Behag I“, og landet „Ejet Som Hustru“. — Es 62; jf. Es 54:1, 5, 6; 66:8; Jer 23:5-8; 30:17; Ga 4:26-31.