(Beʹzaj) [kortform af Bezalel].

1. En israelit hvis efterkommere, der talte over 300, vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. — Ezr 2:17; Ne 7:23.

2. En af dette navn — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som beseglede den „bindende aftale“ sammen med Nehemias. — Ne 9:38; 10:1, 14, 18.