(Bilʹdad).

En af Jobs tre venner, omtalt som sjuhitten Bildad. En efterkommer af Sjua, en søn af Abraham med Ketura. (Job 2:11; 1Mo 25:2; 1Kr 1:32) Bildad var den anden taler i debattens tre runder, og han fulgte i det store og hele det hovedtema der blev anslået af Elifaz. Hans indlæg var kortere og mere bidende end Elifaz’, men ikke så bidende som Zofars. Bildad var den første der beskyldte Jobs børn for at have syndet, og dermed for at have fortjent den ulykke der ramte dem. Helt malplaceret brugte han følgende illustration: Som papyrus og nilgræs tørrer ind og dør uden vand, sådan går det „alle som glemmer Gud“. Udtalelsen er sand i sig selv, men malplaceret når den anvendes på den gudfrygtige Job. (Job 8) I lighed med Elifaz sidestiller Bildad Jobs lidelser med dem som rammer de onde. Han lader Job forstå at han hverken vil få „afkom eller efterslægt“. (Job 18) Med Bildads korte tredje tale, hvori han anfører at mennesket er en „maddike“ og en „orm“ og derfor urent i Guds øjne, er Jobs tre venners ’trøstende’ ord til ende. (Job 25) Til sidst befaler Gud Bildad og de to andre at bringe brændofre, og Job skal bede for dem. — Job 42:7-9.