Birzajit
(Birʹzajit).
Et navn der forekommer i Asers slægtslinje, i Malkiels slægt, ifølge 1 Krønikebog 7:30, 31. Eftersom Birzajit er det eneste navn der ikke forekommer i det tilsvarende slægtsregister i 1 Mosebog 46:17, anser nogle det for at være navnet på et sted hvor Malkiels efterkommere bosatte sig, eller på et område hvor Malkiel var den førende indbygger, ligesom Sjobal omtales som „Kirjat-Jearims fader“, og Salma som „Betlehems fader“. (1Kr 2:51, 52) Hvis Birzajit er et sted, vil nogle identificere det med Birzeit, ca. 21 km nordnordvest for Jerusalem; men selv om navnene ligner hinanden, synes denne identifikation ikke at være rigtig, da Birzeit ikke ligger i Asers område, men i nærheden af Efraims sydgrænse.