Det hebraiske ord der oversættes med blår, menes at betegne korte, grove fibre af hør. Blår brænder let. Da Dalila bandt Samson med friske sener, rev han dem let over, „ligesom en tvundet tråd af blår rives over når den lugter ild“. (Dom 16:8, 9) Jehova erklærede at de ugudelige blandt hans folk i fortiden ville forsvinde sammen med deres onde handlinger da han sagde: „Den kraftfulde skal blive til blår, og hans værk til en gnist; og de skal begge gå op i flammer samtidig, og der er ingen til at slukke ilden.“ — Es 1:24, 31.