En skare udlændinge (fremmede) der gik ud af Ægypten sammen med Israels folk. (2Mo 12:37, 38, fdn.; jf. 2Mo 12:43-49) Nogle af dem har muligvis været ægyptere eller andre ikkejøder der valgte at følge den sande Gud og Israels folk efter at have været vidne til flere af de plager Jehova sendte over Ægypten. Andre i denne skare var sandsynligvis ægyptere der havde giftet sig med israelitter, samt afkommet af denne forbindelse. Kvinden Sjelomit af Dans stamme havde således en ægyptisk mand og i hvert fald én søn med ham. — 3Mo 24:10, 11.

I 4 Mosebog 11:4 kaldes den samme gruppe mennesker „den sammenløbne hob [el.: „pøbelen“, „rakkerpakket“]“. Uden tvivl var det både deres ikkejødiske baggrund og ørkenvandringens strabadser der fremkaldte en klagende ånd iblandt dem og blev årsag til strid. Deres selviske klagen og stærke længsel efter Ægyptens goder bredte sig til israelitterne så de også begyndte at græde og sige: „Vi husker fiskene som vi fik at spise i Ægypten for ingenting, agurkerne og vandmelonerne og porrerne og løgene og hvidløgene! Men nu er vor sjæl udtørret. Vi ser ikke andet end manna.“ — 4Mo 11:4-6.

Betegnelsen „den blandede flok“ i Nehemias 13:3 og Jeremias 25:20 anvendes om ikkeisraelitter. Hos Nehemias er der tale om moabitter og ammonitter. (Ne 13:1) Muligvis medregnes også sønnerne af disse fremmede, som altså var halvt israelitter, for ved en tidligere lejlighed var det både de fremmede hustruer og sønnerne der blev sendt bort. — Ezr 10:44.