[hebr.: choʹlædh].

En gnaver der bliver mellem 15 og 30 cm lang. Blindmusen (Spalax ehrenbergi) ligner med sine korte ben, sin haleløse krop og sin bløde, tykke pels en lille cylindrisk pølle af gul- eller gråbrun farve. Hovedet, der går i ét med kroppen, kendes på den pelsløse snude og to par store, fremstående tænder. Under Moseloven var blindmusen uren og måtte ikke spises. — 3Mo 11:29.

Mange oversættelser gengiver choʹlædh med „væsel“ (DA31, GD, Ka, AS, KJ, RS), men der er grund til at foretrække gengivelsen „blindmus“. På arabisk, der er beslægtet med hebraisk, betyder khuld netop „blindmus“. Desuden findes der i middelhebraisk et udsagnsord af samme rod som choʹlædh der betyder „at grave, udhule“. Dette vil passe på blindmusen.

Blindmus lever i samfund under jorden, hvor de graver sig reder og gange og store forrådsrum. De lever af planteføde, hovedsagelig rødder og knolde. Derved adskiller de sig fra muldvarpe, der lever af insekter og regnorme, og som ikke regnes for hjemmehørende i Palæstina.