[hebr.: ‛aluqahʹ].

En blodsugende ledorm med en affladet, leddelt krop der er tilspidset i begge ender, men er bredest bagtil. Igler kan være fra over 1 cm til over 10 cm lange. De har en sugeskål i hver ende af kroppen, og den forreste er forsynet med kæber hvormed den kan bide.

Blodigler findes i stort tal i mange af Mellemøstens floder. Når ungerne af én art (Limnatis nilotica) sluges med drikkevand, sætter de sig fast i offerets næsehulrum, strubehoved eller strubelåg. De vokser hurtigt og lader sig kun vanskeligt fjerne. De kan hæmme åndedrættet, og dette, sammen med blodtab, kan føre til offerets død.

Blodiglen [hebr.: ‛aluqahʹ] nævnes ét sted i Bibelen, i Ordsprogene 30:15, hvor der er tale om et umætteligt begær. Der siges her at „blodiglen har to døtre som råber: ’Giv! Giv!’“ F. C. Cooks Commentary anfører som en mulighed at det er blodiglens begær der betragtes som dens ’datter’, og at flertalsformen bruges for at betegne intensitet. Andre mener at de „to døtre“ hentyder til de to læber på den forreste sugeskål. En igle kan fortære tre gange sin egen vægt i blod. Den har i sit spyt et stof der forhindrer blodet i at koagulere, og som således sikrer en stadig strøm fra offeret.