Et af de tunge metaller, med vægtfylde 11,34. Dette blågrå metal blev blandt andet brugt som vægt på fiskesnører og fiskenet og til tunge låg på krukker. I Moses’ sejrssang hedder det at ægypterne „sank som bly [‛ofæʹræth]“ i Det Røde Hav. (2Mo 15:10) Det græske udsagnsord der i Apostelgerninger 27:28 er oversat „at lodde“ (boliʹzō), betyder ordret „at kaste blyloddet ud“. Det hebraiske ord der i Amos 7:7, 8 er oversat „blylod“ (’anakhʹ), betyder enten „bly“ eller „tin“. Indristninger i sten blev undertiden fyldt med flydende bly for at gøre dem lettere at læse og mere modstandsdygtige over for forvitring — en skik der var i brug i hvert fald på Jobs tid. (Job 19:23, 24) „Lodning“ (hebr.: dæʹvæq) nævnes i Esajas 41:7 i forbindelse med fremstilling af afguder; om loddemetallet var bly og tin som i dag, vides ikke.

Den vigtigste blymalm var blyglans (galena), et blysulfid. Det blev udvundet i Arabalavningen mellem Dødehavets sydspids og Aqababugten. Man fik også bly fra Tarsis (Spanien). (Ez 27:12) Blyet blev udvundet af malmen i ovne ligesom andre metaller. (Jer 6:29; Ez 22:18-20; jf. 4Mo 31:22, 23.) Ved det første led i processen omdannedes blysulfidet til blyoxid, der undertiden blev brugt til glasur på keramik, som det fremgår af fund i Ægypten og i Nineve. — Se LUTRING.