(Boʹaz) [muligvis: med styrke].

En velhavende jordbesidder i Betlehem i Juda omkring det 14. århundrede f.v.t. (Rut 2:1) Boaz var søn af Salma (Salmon) og Rahab og fader til Obed. (Mt 1:5) Han var et led i slægtslinjen der førte frem til Messias, det syvende led efter Juda. (1Kr 2:3-11; Lu 3:32, 33) Beretningen om hvordan begivenhederne tog denne vending og Boaz kom til at figurere i Jesu slægtslinje, er bevaret i Ruts Bog.

Boaz havde en nær slægtning ved navn Elimelek, der sammen med sine to sønner døde uden at efterlade sig nogen mandlig arving. Den ene søns enke, Rut, forblev hos sin svigermoder, Elimeleks enke No’omi. Det var høsttid, og Rut gik ud for at sanke aks, hvorved hun „tilfældigvis“ kom ind på den marklod der tilhørte Boaz. (Rut 2:3) Boaz var en ægte judæer og en hengiven tilbeder af Jehova. Ikke alene hilste han høstfolkene med et „Jehova være med jer“, men da han havde iagttaget Ruts loyalitet over for No’omi, sagde  han også til hende: „Måtte Jehova belønne din handlemåde, og måtte du få fuld løn af Jehova.“ (Rut 2:4, 12) Da Rut fortalte sin svigermoder dette, udbrød No’omi: „Måtte han blive velsignet af Jehova . . . Han er en af vore genløsere.“ (Rut 2:20) Og da høsten var forbi, forklarede hun Rut hvordan hun ifølge skik og brug kunne gøre Boaz opmærksom på dette. Boaz havde lagt sig til at sove på tærskepladsen, og da han vågnede, fandt han Rut liggende ved hans fødder, og hun anmodede ham om at genløse Elimeleks ejendom ved at indgå svogerægteskab med hende. (Se SVOGERÆGTESKAB.) Rut ville i denne forbindelse indtage No’omis plads, da No’omi var for gammel til at få børn. Boaz spildte ikke tiden; allerede næste morgen kontaktede han en anden som var nærmere beslægtet med Elimelek end han selv, men denne mand, der i Bibelen kun omtales som NN, afslog at følge den guddommelige ordning. Boaz var derimod parat til det, og med indbyggernes velsignelse tog han Rut til ægte. Hun fødte ham sønnen Obed, der blev farfader til kong David. — Rut 3:1–4:17.

Gennem hele beretningen — fra Boaz’ første venlige hilsen til høstfolkene og indtil han påtager sig ansvaret for at bevare Elimeleks navn i slægten — fremtræder Boaz som en mand med en usædvanlig karakter. Han er myndig og handlekraftig og samtidig i besiddelse af selvbeherskelse, er gavmild, venlig og moralsk uangribelig; han udviser tro og overholder Jehovas bud i alle henseender.