Bomuldsplantens hvide frøhår, hvoraf man væver stof. Det hebraiske ord (karpasʹ), der enten kan betyde fint bomuld eller fint linned, er beslægtet med sanskritordet karpasa og det græske karʹpasos. Mange nyere bibeloversættelser har gengivelsen „bomuld“ i Ester 1:6. Bomuld nævnes her blandt de stoffer der blev brugt til udsmykning af paladsets forgård under den syv dage lange fest som kong Ahasverus afholdt i Susan. Dyrkningen af bomuld i Persien og Indien går tilbage til de ældste tider. Mens linned som laves af hør, synes at have været det mest brugte i Ægypten og Palæstina, har man dog også vidnesbyrd om at bomuld har været anvendt dér fra det 1. årtusind f.v.t. og fremefter.

Den bomuldsplante der nævnes i Bibelen, menes at være af arten Gossypium herbaceum. Det er en buskagtig vækst der bliver omkring 1,5 m høj og har gule eller undertiden lyserøde blomster. Efter afblomstringen vokser frugt- eller frøkapslerne til, og når disse er modne, revner de og den dunede bomuld stikker frem. Når bomulden er indsamlet, må frøene skilles eller kæmmes fra, hvilket sker i en særlig rensemaskine, en egreneringsmaskine. Bomuldsfibrene bliver derefter videreforarbejdet og vævet. Nogle forskere mener at de „hvide stoffer“ som de ægyptiske vævere fremstillede ifølge Esajas 19:9, kan have været af bomuld. — Se KLÆDE, STOF.