Det hebraiske ord bīrahʹ, der gengives med „borg“, forekommer kun i Daniels, Esters og Nehemias’ bøger samt i Krønikebøgerne, der alle er fuldført efter landflygtigheden i Babylon, mellem 536 og nogen tid efter 443 f.v.t. — 1Kr 29:1, fdn.; 2Kr 17:12; Est 1:2, fdn.

Ezra fortæller på det sprog der taltes på hans tid, at David kaldte Salomons tempel for „borgen“ dengang han opfordrede folket til at yde fuld støtte til tempelbyggeriet. — 1Kr 29:1, 19.

Nehemias byggede en borg eller fæstning nordvest for det genopbyggede tempel, på den side hvor området var mest sårbart. (Ne 2:8; 7:2) Denne borg blev øjensynlig erstattet med en anden borg af makkabæerne, og denne blev ombygget af Herodes den Store, der kaldte den Antoniaborgen. Det var her Paulus blev forhørt af den øverstbefalende for den romerske hærafdeling. — Apg 21:31, 32, 37; 22:24; se ANTONIA.

„Borgen Susan“, der lå ca. 360 km øst for Babylon, var perserkongens residens en del af året. Her arbejdede Nehemias som kongens mundskænk før han rejste til Jerusalem (Ne 1:1), og det som Daniel så i et af sine syner, foregik her. (Da 8:2) Men „borgen Susan“ er bedst kendt som skuepladsen for begivenhederne i Esters Bog. (Est 1:2, 5; 3:15; 8:14) Den var efter alt at dømme ikke en enkelt bygning, men et kompleks af kongelige bygninger inden for et befæstet område. Dette støttes af visse enkeltheder der oplyses i beretningen. „Kvindernes hus“, hvor jomfruerne gennemgik skønhedsbehandlingen før de blev ført frem for Ahasverus, lå her. (Est 2:3, 8) Før Mordokaj blev forfremmet, havde han sin daglige plads „i kongens port“, der lå „i borgen Susan“. — Est 2:5, 21; 3:2-4; se også SUSAN.

Tre andre hebraiske ord er gengivet med „borg“, metsudhahʹ (2Sa 22:2; Sl 18:2 m.fl.), metsadhʹ (Jer 48:41; 51:30; Ez 33:27) og bitstsarōnʹ (Zak 9:12). De to første indeholder tanken om et utilgængeligt sted, det sidste, et befæstet sted.