[hebr.: pæʹthæn].

En særdeles farlig giftslange i Asien og Afrika. Den brilleslange eller kobra der nævnes seks steder i Bibelen, er uden tvivl den ægyptiske brilleslange eller aspiskobraen (Naja haje), der almindeligvis blev brugt til slangebesværgelse på Bibelens tid og stadig bruges i dag. Ligesom den indiske brilleslange og den asiatiske kongekobra udspiler den ægyptiske brilleslange sit nakkeskjold når den tirres.

Brilleslangen hugger med et hurtigt, fremadrettet kast med den rejste forkrop ledsaget af en skarp hvislen. Dens kæber griber fat om byttet og holder det fast, hvorpå man kan iagttage en ejendommelig tyggebevægelse; denne bevægelse er nødvendig for at giften kan strømme ned i såret. På grund af denne måde at bide på og slangegiftens voldsomhed er brilleslangerne blandt de farligste af alle dyr.

Israelitterne var udmærket kendt med denne slange, ikke blot mens de opholdt sig i Ægypten, men også under deres vandring gennem ørkenen. I sin tale til israelitterne ved slutningen af ørkenvandringen nævner Moses „brilleslangers grusomme gift“. (5Mo 32:33) Betegnelsen ’grusom’ om brilleslangens gift er træffende. Dr.med. Findlay Russell beskriver dens virkning i bogen Snake Venom Poisoning (1980, s. 362) idet han siger at symptomerne begynder med at øjenlågene falder i, hvorefter der kan indtræde åndedrætsbesvær, lammelse af øjne, tunge og strube, måske efterfulgt af kramper og hjertestop.

Brilleslangens gift angriber nervesystemet, lammer åndedrætsfunktionen og er ofte dødelig for mennesker medmindre der straks indgives modgift. Zofar taler om „kobraers galde“ og „kobraers gift“. — Job 20:14, 16.

Salmisten kæder i sine billeder den dødsensfarlige brilleslange sammen med løven og siger om dem der stoler på Jehova: „På ungløven og brilleslangen vil du træde; du vil nedtrampe den unge løve med manke og den store slange.“ (Sl 91:13) I sin profeti om Jehovas folks genindsamling beskriver Esajas en tid med ændrede forhold idet han siger: „Det diende barn leger over brilleslangens hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning.“ — Es 11:8, 11, 12.

Hvordan kan brilleslangen „høre slangetæmmernes stemme“?

Bibelen taler om brilleslangens „øre“ og at den kan „høre slangetæmmernes stemme“. (Sl 58:4, 5) Da slanger ikke har noget ydre øre og ifølge nogle naturforskere ikke reagerer på lyde, har mange antaget dem for at være døve. Herom siger The New Encyclopædia Britannica (1987, bd. 27, s. 159) imidlertid: „Denne antagelse er forkert; slanger kan fornemme visse luftbårne lydbølger og er i stand til at opfange dem ved hjælp af en mekanisme der tjener som erstatning for trommehinden. . . . De fleste slanger er ganske vist mindre følsomme over for den mellemste del af det dybe toneområde end dyr med de fleste andre øretyper, men ikke i alvorlig grad. Og hos enkelte slanger er følsomheden omtrent lige så skarp som hos de fleste firben med almindelige øreåbninger og mellemøremekanismer.“